GRØNNE HJERTER er en forening, der vil lave en Swap Shop med brugt børnetøj. Børnetøj er en meget miljøbelastende industri, og vi vil gerne lette kloden for så meget af den som muligt ved, at genbruge det tøj der allerede ER produceret så mange gange det kan, og samtidig lette børnefamiliernes børnetøjsbudgetter, ved at tilbyde et medlemskab til helt ned til 100kr om måneden pr familie. Alle tiders barsels-, dåbs- eller fødselsdagsgave!
Vi driver i forvejen en Omstillingbutik med bæredygtige (primært danske) blomster og planter med så lille en CO2- og miljøbelastning som mulig, økologi og livsstilsprodukter, kunsthåndværk og genbrug.
Derfor vil vi lave en byttecentral, i forbindelse med butikken, for brugt børnetøj, og har brug for støtte til at få sat de dejlige (bag)lokaler i stand og indrettet til børnetøj.
Vi har de lækre lokaler - de skal bare have en kærlig hånd og indrettes til formålet, og vi håber DU vil give os en (rund) hånd, for vi søger også frivillige til både butik, swap shop lokaler <3