LØS market - nul emballage 100% økologisk købmandsbutik

363.778,61 kr. 103.94% af 350.000,00 kr.

1579

crowdfunders
udløbet
Frederic Jacob Hamburger @loesmarket

medlem siden 15. marts, 2016

Om projektet




LØS Market er et nyt indkøbskoncept på Vesterbro - KBH - hvor vi kommer til at sælge økologiske fødevarer i løssalg og uden emballage. Vores nye butik åbner til august/september 2016 på Saxogade 77.


Fødevarerne bliver solgt i specielt designede doseringsbeholdere (kaldet "siloer" eller “ske-beholdere”). Du kan bruge vores, butikkens eller dine egne medbragte beholdere og dermed afmåle de mængder du selv ønsker at købe. Beholderne som f.eks. glaskrukker og stofposer vil være til salg i butikken og komposterbare poser vil stå gratis til rådighed.


some text

I princippet er konceptet det samme som at sælge slik i løssalg, men vi kommer i stedet til at sælge dejlige økologiske tørvarer, kaffe, te, krydderier, frugter, grøntsager, vin, olivenolie, honning, flydende hånd- og husholdningssæbe, filtreret vand, og lidt non-food produkter.


 

Når du vil købe vin, olivenolie og sæbe kan du tage dine egne flasker eller beholdere med, ellers kan de som sagt fås i butikken. Der vil også være et pant-system internt i butikken til vin- og olieflasker; så du køber din flaske én gang, fylder flasken med det indhold du ønsker, og når du kommer tilbage i butikken, afleverer du den brugte flaske og får en ny gratis flaske i stedet for (vi vasker de brugte flasker med vores egen EU-certificerede vaskemaskine).


Dermed gør vi alle sammen en forskel ved at:some text (Billede: Unpackaged)


1- Bruge nul emballage og dermed er du og butikken en aktiv aktør i nedsættelsen af unødvendig plastikproduktion.


I Danmark producerer vi 759 kg affald per person om året – Vi danskere er dermed Euroamestre i affald! Butikken er en direkte og konkret aktør i den grønne omstilling, som vi og politikerne vil gennemføre (København Co2 neutral i 2025).


2- Undgå madspild - Vi smider ca. 25% af vores indkøbte mad ud hvert år. Du kommer til at købe de mængder du har lyst til, hverken mere eller mindre.


3- Få lige så konkurrencedygtige priser på økologiske varer - nogle gange billigere - i forhold til de konventionelle supermarkeder. Dette opnår vi ved at købe bulk (25 kg sække, 10 liters dunke, etc.).


4- Prioritere de lokale, økologiske producenter og dermed støtte det miljøvenlige landbrug i Danmark.Vi vil forkorte afstanden mellem producenten og dig, til gavn for omverdenen og det lokale fællesskab.


5- Give dig muligheden for at vælge en anden indkøbsmodel, gøre en forskel for miljøet og støtte et fuldt bæredygtigt projekt.





DSB ud og se Maj 2016


Hvorfor Crowdfunding?


Vi får lokaler på Saxogade 77, i hjertet af Vesterbro. Vi er nu i den fase, hvor vi skal rejse penge for at kunne nå i mål, det vil sige, har nok finansielle midler til at dække vores etableringsbudget og gå i gang med de operationelle opgaver såsom indkøb af inventar og produkter, indretningen af butikken og meget mere.


Vi har besluttet at starte en crowdfunding på Booomerang, fordi vi synes, at en stor del af konceptet skal ejes i fælleskab med de folk der gerne vil ønske en ændring i dets indkøbsvaner. Det er os sammen der skal bidrage aktiv i at reducere vores mænge af emballage, vores madspild og støtte det økologiske landbrug. LØS market er et værktøj der aktivt kan gøre en forskel i vores hverdag. Det bliver lidt besværligt i starten at skulle ændre vores måde at købe dagligdags fødevarer ind, men vi synes det er det meget værd. Vi vil være i butikken til at hjælpe jer og også være med til at hjælpe hinanden fordi LØS skal også være en platform for nye ideer, nye forslag, nye måder at tænke på. Konceptet kommer, hele tiden, til at være dynamisk og i bevægelse. 


Vi vil gerne at vi alle sammen kan sætte et fodaftryk i konceptet og bidrage til investeringer i:


- De specielle siloer og beholder


- Glaskrukker


- Pant flasker


- Vaskemaskinen og tørsystemer til pantflasker


- Pumpesystemer til at hæle flydende varer


- Vand filtreringsanlæg


 

Alle disse ting skal finansieres af os alle sammen fordi det er disse præcise hovedelementer der bidrag til et nul-emballage indkøb og sætter basen til et mere bæredygtigt og miljøvenligt samfund.


På forhånd tak for jeres hjælp og bidrag.


LØS market teamet


Frederic Hamburger, Constance Leth, Thibault Barbé, Catherine Hamburger, Sune Kobberø, Yann Couedel, Yann Cauquil, Odile Astorga, Martin Haislund, Kia Louise Frederiksen, Lærke Jønck, Marie Engberg, Romain Marsol, Mette Thygesdatter Pedersen og August Septimius Krogh


 





Et smukt takkekort lavet a frøpapir
Minimumsbeløb 20,00 Du får et smukt takkekort som du stikker direkte ind i jord og bliver til en plante. Dermed kommer vores taknemlighed overfor din donation til at blive husket og vil sandsynligt vokse højt!. August 2016. Hentes i butikken.
Din første emballagefri glaskrukke
Minimumsbeløb 50,00 Du får din smukke først LØS market glaskrukke (1 liter) og er klar til dit første emballagefri indkøb! Tro på os, det bliver virkelig skønt at komme ud af butikken uden plastik imellem hænderne! August 2016. Hentes i butikken.
MEDLEMSKORT: 10% RABAT I ET HELT ÅR
Minimumsbeløb 150,00 Som tak får du et personligt LØS market medlemkort, der giver 10% rabat på alle varer i LØS market. Dette er gyldigt i ét helt år fra åbningsdagen. Medlemskortet er helt unikt en crowdfunding mulighed i begrænset antal, som ikke vil kunne erhverves efterfølgende. Hentes i butikken
En billet til vores debat aften og et medlemskort
Minimumsbeløb 150,01 En gratis billet til vores konference og debataften om bærdygtigheden i lokalsamfund med fokus på emballage, spild af mad, genbrug og økologi med prominente gæster. Foregår i vores lokale. November/December 2016. 5 aftener. Hentes i butikken. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Din første LØS market indkøbspose + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 200,00 En lækker og robust LØS market stofpose med logoet lavet af økologisk bomuld. Så er du klar til din første "løs-indkøb" i butikken! Bring gerne dine tomme beholder så du kan mærke hvordan det føles med et total nul-emballage indkøb! August 2016. Hentes i butikken. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Vi planter et træ i den lokele bydele + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 250,00 Vi planter et træ i bydelen omkring butikken og sætter et lille skilt med dit navn på. Fra September 2016 til marts 2017 (afhængigt af vejrforhold!). Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Det første LØS market nul emballage indkøbssæt + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 500,00 Det LØS market nul emballage indkøbssæt så du er klar til det første ultimative nul-emballage indkøbsøjeblik! Sættet indholder: 1 x indkøbspose lavet af økologisk bomuld med LØS market logo på, 1 x flaske vin (75 ml) 1 x flaske olie (50 ml), 1 x glaskrukke (1 liter), 1 x stofposer til tørvarer, 1 x stofposer til frugt og grøntsager. August 2016. Hentes i butikken. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
En time herlig fodmassage + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 1.000,00 Constance, vores dejlige, varme og uddannede zoneterapeut giver en herlig fodmassage til dem der trænger til at give deres fødder en kærlig hånd (har prøvet selv, det er fantastisk:-)). Du får også det fulde LØS market sæt fra incitament 6. Fra september 2016 til marts 2017. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Du ejer en beholder og du får dit navn på i 1 år + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 1.500,00 Du får dit navn på en af vores specielle designede siloer og beholder (tørvarer) og bliver dermed ejeren af den (for eksempel navnet: Lars Quinoa). Du bestemmer selv hvilket produkt du vil have/være og du får 5% rabat på indholdet af beholder i 1 år. Det bliver efter først til møllen reglen. Listen over produkter kommer ud på vores Facebook side og hjemmeside den 31. juni. Bestil din beholder nu! August 2016. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Special guest til vores uforglemmelige julefrokost + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 2.000,00 En stol som forkælet gæst til vores uforglemmelige julefrokost i vores lokale med lækker 4 retters menu inklusiv ubegrænset vin selvfølgelig. Maden bliver lavet af vores lokale og foretrukne kokke. Du får også det fulde LØS market sæt fra incitament 6 med de varer du ønsker i hver beholder (dog begrænset til 3 frugter og 3 grøntsager). December 2016. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Dit navn hos os for evigt + MEDL.KORT
Minimumsbeløb 3.000,00 Dit navn bliver malet på en lækker keramisk flise, som skal hænge på LØS market "Hall of Fame" væg i butikken (i samarbejde med Arttiles Vesterbro) Du bliver dermed en af dem der for evigt vil sætte præg på den første 100% nul-emballage og økologisk købmandsbutik i Danmark. Det indholder også det fulde LØS market sæt, som vi tilbyder i incitament 6 med de varer du ønsker i hver beholder (dog begrænset til 3 frugter og 3 grøntsager). August 2016. Du får også et personligt LØS market medlemkort: 10% rabat på alle varer i ét helt år fra åbningsdagen
Partnerskaber