Bæredygtige lamper i nye materialer.

0,00 kr. 0.00% af 55.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
DanFriis @danfriis

medlem siden 31. december, 2016

Om projektet

Der er brug for nye produkter i en verden der forbruger mere end den kan frembringe. Disse produkter skal i langt højere grad være baseret på bæredygtighed, i alle dets aspekter. Og produkterne skal være effektive, langtidsholdbare og lette at både reparerer og genanvende.

Jeg har nu gennem 2 år, arbejdet på at lave lampeprodukter ud fra dette grundlag. Og det er lykkedes, jeg har nu en stribe ny designede lamper klar til markedet. Og de lever op til det ovenstående.

Vi lever i en globaliseret verden, og det betyder groft sagt, at vi kan drage fordel af de ekspertiser og materialer der er at finde rundt omkring i verden. Hidtil har det som oftest været sådan, at vi i den vestlige del af verden har lavet modeller og tegninger, mens det meste af både arbejdet og forarbejdningen har været sendt ud til lavtløns lande. Det har så også betydet at vi har eksporteret både energiforbruget og forureningen, der er opstået som følge af denne produktion. Og én af årsagerne til at produkterne har kunnet fremstilles billigt i disse lande har blandt andet været, at der ikke har været tillagt miljø omkostninger. Det ses tydeligt i lande som eksempelvis Kina, der nu efterhånden er tvunget til at gøre noget ved deres miljøproblemer, men det øger omkostningerne, og mange af de større industrier er så småt ved at flytte deres fabrikker videre til de næste lande .. eksempelvis Vietnam. De får så den kommende "vækst" men må så til en vis grad ofre deres miljø, for at vi fortsat kan få billige produkter i den vestlige verden.

Sådan behøver det ikke være. Hvis vi sørger for, at produkterne holder længere og er miljømæssigt forsvarlige, så vil vi faktisk kunne etablere en balance hvor vi fortsat kan få produkter eller dele deraf fra de "fattige" lande, men uden at sætte deres miljø over styr.

I vores lamper har vi erstattet glasset og de fleste af de plast dele, der traditionelt indgår i lamper. I stedet benytter vi marmor, der i den lyse udgave er transparent for lys. De metaldele vi benytter er "rene" - uden tungmetaller, og vi benytter kun plast de steder hvor effektiviteten eller sikkerheden kommer på spil. Vi kombinerer ingeniørviden og design med håndværk, og får nogle fantastisk smukke og helt unikke lamper ud af det. Og produkterne kan sælges både her og i vort samarbejdsland der i dette tilfælde er Filippinerne. Vi sender håndværker bearbejdet marmor til Norden, og vi sender kvalitets el-komponenter til Filippinerne. Vi bidrager til jobskabelse i begge lande på bæredygtig vis. Og vi sikrer at de mange "nye" forbrugere der er på vej på Filippinerne også kan få gavn af de gode, bæredygtige og langtidsholdbare lamper. Disse nye forbrugere værdsætter deres forbrugsgoder, og tager endnu ikke for givet, at de bare kan købe nye, hvis de ikke holder ret længe. Derfor vil en introduktion af disse nye produkter gøre endnu mere gavn på Filippinerne end i Norden, da de ikke først skal have ændret på forbrugs mentaliteten.

Det er også derfor jeg gerne vil starte ud med at lave den første egentlige samlefabrik på Filippinerne, og dernæst i fase 2. etablere den tilsvarende danske.

Der står meget mere om konceptet og produkterne på min hjemmeside www.marbleus.dk tag endelig et kig, og læs mere om produkter og koncept.

Denne crowdfunding er Fase 1. Og beløbet er nok til at starte en egentlig produktion op på Filippinerne. Dette kan gøres på ca. 3 måneder, og i mellemtiden vil jeg lave en ny crowdfunding her til en Fase 2. Til slut i rækkefølgen kommer en Fase 3, der skal tilføje 20 nye produkter til sortimentet.

Sidst jeg lavede en større iværksættersatsning, var med min LED pære tilbage i årene 2004-2008. Finanskrisen ødelagde desværre denne satsning. Da jeg på trods af en fyldt ordrebog fik opsagt en mindre kassekredit af min daværende bank til indfrielse inden 14 dage. Det var naturligvis ikke muligt, da hver eneste krone i firmaet var i "arbejde" og blev benyttet til at producerer energi rigtig belysning. Jeg har derfor "bank allergi" i dag, og ønsker at finansiere den nye virksomhed gennem crowdfunding og ganske få "reelle" investorer, der investerer i ideer og ikke i maksimalt afkast.

Denne ide har et potentiale til at generere mellem 500 og 1000 arbejdspladser fordelt på de to lande, så det skal ikke tabes på grund af finansielle fusentaster. Undskyld udtrykket.

Jeg kan selv oplærer de folk der skal bruges her i landet, og kan langt hen ad vejen derfor benytte ufaglært arbejdskraft. Og den slags jobs, er nok det vi her hjemme har mest brug for pt. Ca. 15% af hver eneste årgang kommer ud på arbejdsmarkedet uden andet end en folkeskole afgangsprøve, og det kommer næppe til at ændre sig de næste mange år.

Gennem de 3 crowdfunding faser, vil jeg kigge nøje på den opbakning der kommer fra de enkelte landsdele, og resultatet af opbakningen, vil være med til at afgøre hvor den danske samlefabrik vil blive placeret. Lokal opbakning går begge veje. Desuden gemmer jeg naturligvis listerne over crowdfundere.  Støtter af ide og virksomhed, der gør en særlig indsats, tillader jeg mig at sætte først i køen til jobs. Noget for noget. Kan man ikke selv anvende denne "fordel" kan den gives videre til en anden, i form af en anbefaling.
Partnerskaber