”Det er næsten lettere at bygge en skyskraber end en god stol”
Ludvig Mies van der Rohe
Ikke desto mindre har designeren Jonas Lyndby Jensen skabt en stol, der i lethed og elegance er i særklasse. Stolen er tegnet til bordet ”Riverstone”, der også er enestående, inspireret af naturformede flodsten.
Bordet produceres af møbelfirmaet Wiinberg og sælges i udvalgte danske og europæiske møbelhuse. Det vil blandt andet være at finde i Nomas nye restaurant Barr.
Hos Wiinberg ønsker man, at udvikle Jonas Lyndby Jensens stol for at komplettere Riverstonekonceptet. Derved føjes endnu et unikt produkt til firmaets serie af kvalitetsmøbler, der alle er designet og fremstillet efter stolte danske håndværkstraditioner. Wiinberg – handmade in Denmark.
Med Wiinbergs samarbejde med Booomerang får investorer mulighed for at erhverve denne kvalitetsstol til halvdelen af listeprisen i møbelhusene.
Incitamentet er enkelt: et indskud på kr. 2.250 modsvares af en stol. Ønsker man to stole er indskuddet kr. 4.500 og så fremdeles.
Det dog kun den første serie på 100 stole der tilbydes til denne favorable pris. Derefter koster stolen kr.4.500 i møbelhusene. Stolen er i olieret eg og med læderpolstret sæde. I udviklingsprocessen kan der forekomme mindre justeringer af designet. Bordet ”Riverstone” er beregnet til 6 personer.
Værd at investere i – værd at vente på
Wiinberg er et ungt firma, der i samarbejdet med Booomerang inviterer investorer til at medvirke i udvikling af unik design. Produktionsmodning af en stol er en langvarig og ressourcekrævende proces, men værd at vente på.
Vær med til at løfte opgaven og vær blandt de første, der erhverver en kommende klassiker, endda til halv pris.
Projektet kan gennemføres selv om målet på kr. 200.000 ikke indfries i den afsatte periode. Der skal dog bruges minimum kr. 100.000 til udvikling og den første produktion af stole. Reward vil være den samme, dog vil der kun være 50 stole i den første serie.