medlem siden 10. august, 2017
Støt køb af skulpturen ”To Galtgrise”,
så de kan blive i Galten!
De har stået her sommeren over, og de står så godt! de passer lige pæcist til Galten – og de passer til Bytoften!
De passer til Galten, fordi kunstneren Elna Chrisiansen har valgt at kalde dem ”Galtgrise”, fordi de skulle til Galten!
De passer til Bytoften, fordi en gruppe lokale bønder i 1924 skænkede området til borgerne i byen! Tæt på skulpturen står sågar en mindesten med navnene på disse bønder.
…. og det ville være så fuldendt, hvis borgerne i 2017 kunne skænke en skulptur til Bytoften!
*
Grisene er 10 uger gamle, danske landrace, og de har den rette størrelse. Den ene er lidt mindre end den anden. Den ene har krølle på halen, det har den anden ikke. Alt sammen forhold, som vi jo også kender det fra virkelighedens grisestier.
*
Folk her i Galten er rigtig glade for ”To Galtgrise”! De synes, de er så søde, og mange kan ikke lade være med at stryge dem over ryggen - at kæle lidt for dem. Vi har set, at nogen engang har lagt et par totter ”mad” under trynen til dem.
*
Ved én af rundvisningerne for en skoleklasse spurgte vi: ”Hvorfor tror I, den ene har krølle på halen – og den anden ikke har”? Straks var der en ivrig dreng 7-8 år – som svarede: ”Jeg tror, det er fordi den ene er en hun, og den anden er en han!”
*
”To Galtgrise” er en del af projektet ”SkulpturBy Galten 2017”. Projektet er en udstilling af 13 skulpturer, Galleri i det fri, som vi i samarbejde med Dansk Billedhuggersamfund har stående i byen fra 1. juni – ultimo september 2017.
*
Hvis skulpturen ”To Galtgrise” skal blive i Galten – hvilket mange synes, ville være en god ide – skal der skaffes penge til at finansiere køb af kunstværket. På forhånd vil vi udtrykke stor taknemmelighed!
Borgerdrevet initiativ/
Tove Severinsen, Sonja Henriksen, Mona Hald.
Sonja Henriksen
tlf. 5096 8157