Fra mistrivsel til trivsel

63.015,00 kr. 105.03% af 60.000,00 kr.

23

crowdfunders
udløbet
Mette Carendi @4523520484

medlem siden 21. september, 2017

Om projektet

Fra mistrivsel til trivsel er et online forløb, der tager dig igennem alt det, du skal vide i forhold til at sikre børns følelsesmæssige sundhed. Du kan bruge den viden og de redskaber, som modulerne giver, i forhold til dine egne børn, såvel som i forhold til de børn du passer, underviser eller hjælper på anden vis. Og så kan du faktisk også bruge materialet i forhold til dig selv, fordi det vil gøre det klart for dig, hvorfor du bakser med visse svære adfærdsmønstre i dine relationer.

Allerede nu underviser jeg forældre og fagpersoner i det her materiale (du kan læse mere om live-forløbet her), men rigtig mange har efterspurgt en online version og det vækkede en gnist i mig, fordi mit mål er, at gøre materialet tilgængeligt for så mange som overhovedet muligt.

For materialet mangler! Vi lever i en tid, hvor vi trods vores store udvikling på så mange områder, har flere og flere børn der har det rigtig svært og som mistrives i en sådan grad, at vi i mange tilfælde kun har diagnoser og medicinering tilbage.

Barnets adfærd kommunikerer altid noget til os – der er altid en årsag, hvor det er vores job, som forælder og fagfolk, at afkode årsagerne og herfra beslutte, hvordan vi bedst griber det an.

Det handler altså om at identificere årsagerne så korrekt som muligt for dernæst at finde de mest hensigtsmæssige redskaber. Her miniminerer vi ikke kun risikoen for, at vi kommer til at påføre yderligere skade, vi sikrer samtidig, at barnet kommer tilbage i trivsel.

Online forløbet Fra mistrivsel til trivsel er skabt for at give dig, der har børn, arbejder med børn eller træffer politiske beslutninger omkring børn, den mest komplette viden i forhold til at sikre børns trivsel.

 

Modulerne lærer dig:

  • Hvorfor tilknytning skal forstås som menneskets operativsystem (i betydningen - fungerer det ikke, er der intet, der virker som det skal)

  • Hvordan hjerne og nervesystem udvikles optimalt, og hvor det kan gå skævt

  • Hvor tidligt menneskebarnet husker, og hvordan denne hukommelse kommer til udtryk

  • Hvordan du kan afkode barnets stresssymptomer og finde årsagerne (stresssymptomer er en blanding af traumer, undertrykte følelser, overstimulering, understimulering, aldersbetinget udviklingsspring, umødte behov mm., disse uddybes alle i modulerne)

  • Hvordan du undgår at bruge skæld-ud, afstrafning, isolering og pisk-gulerod over for børn (og hvad det gør ved barnet, når han/hun kontinuerligt udsættes for disser former for disciplinering)

  • Hvorfor barnet ofte er tvunget ud i vanskelig adfærd, og hvordan du hjælper barnet tilbage igen

  • Hvordan du bedst navigerer i en elektronisk tidsalder, hvor du minimerer skaderne på hjerne og nervesystem (både hos dig selv og hos børn)

  • Hvordan følelser fungerer, og hvad der skal til for at blive et selvregulerende menneske

  • Hvad der skal til for at ændre den måde, vi pt møder og rummer børn i vores samfund

  • Hvordan du håndterer de negative bivirkninger ved, at børn er i institution (og hvorfor vi på længere sigt er nødt til at ændre vores institutioner på samfundsplan)

  • Hvilke overlevelsesmekanismer du selv tyer til i relationen til dit barn eller de børn, du arbejder med, og hvilken påvirkning disse mekanismer har på børns udvikling


Online forløbet er det første i Danmark, der inddrager så mange forskellige aspekter i forhold til trivsel og materialet vil vise dig hvorfor, det er nødvendigt, at vi arbejder på tværs af mange discipliner.

 

Din investering

Crowdfunding af online undervisningsforløbet fungerer primært som forsalg, hvor jeg forsøger at gøre de første 200 pladser så billige som overhovedet muligt, da jeg ønsker at den viden, som forløbet indeholder, skal nå så langt ud som muligt. Forløbet er i fuld gang med at blive lavet, as we speak, alt råbåndsmaterialet er færdigt og de på nuværende tidspunkt 21 moduler, ligger klar sidst i januar, hvor sammensægtning, guides og hjælpe-PDF's så udvikles i teamet. Det hele er klart senest sidst i marts, men kan allerede være færdigt sidst i februar/først i marts, afhængig af hvor længe det tager at loade systemmæssigt.


Så snart forløbet er færdigt, får du tilsendt et link med adgang til forløbet, hvor der vil være en guide, der viser dig i hvilken rækkefølge, jeg anbefaler at forløbet tages. Men alle moduler frigives på en gang, og din adgang er ikke tidsbegrænset, så du kan tage det i det tempo og den rækkefølge, som du ønsker.

I fuld taknemmelighed over din tillid og tålmodighed, udbyder jeg de første maks. 200 pladser på online forløbet til kun 995 kr. inklusiv moms. Opnår jeg ikke det ønskede beløb, får du alle dine penge retur, men du har selvfølgelig stadig mulighed for at købe din plads til den nedsatte pris (jeg skriver mere her på siden om hvordan, når deadline nærmer sig, hvis jeg ikke har opnået det ønskede beløb).

Du er altså garanteret dig produkt og mister ikke en krone ved at bruge Booomerang crowdfunding.

Det er altså muligt at købe online forløbet til den nedsatte pris (du spare minimum 50%) til og med den 15. februar 2018 via denne side.

Du kan læse mere om mig og følge mit arbejde her og her
Partnerskaber