Om projektet
Tak fordi du klikker ind på mit projekt.Jeg har oprettet dette projekt, da jeg har været igennem længere tids sygdom. Jeg har lavet plankeborde siden 2015, og jeg har i sygdomsperioden brugt produktionen af bordene som en form for terapi. Nu er jeg kommet dertil, hvor jeg har fået en kronisk diagnose, Psoriasisgigt i rygsøjlen. Jeg prøver derfor nu at vende mit liv 360grader, og jeg har besluttet mig for at plankeborde skal få mig i gang igen. Jeg har lavet en video, som beskriver forløbet, og hvad der ligger til grund for beslutningen; Hvilke valg jeg har skulle træffe. Videoen på youtube er 4min lang, og jeg håber at du vil se med.
Jeg vil altså starte et nyt firma op, som skal hedde StampesPlanker. StampesPlanker skal lave plankeborde på et værksted jeg har fundet nær Køge. Jeg søger derfor nu støtte til denne opstart; Dette nye kapitel af mit liv.
Det er en drøm jeg længe har haft, men nu bliver den forhåbentlig også den drøm som gør at jeg kommer videre.
Jeg ønsker at være kreativ på værkstedet, og lave alle mulige design, men i første omgang vil jeg fortsætte med at lave flotte og unikke plankeborde som alle skal have råd til.
Til mit held har jeg fundet et nyrenoveret lokale på 350m2 til en god pris, som skal være mit nye værksted; Min nye legeplads. Jeg har også fået et samarbejde med en smed fra det jyske, som laver de flotteste stålben, som er perfekte til mine rustikke og solide borde. Derudover har jeg fået et godt samarbejde med en udvikler og designer, som hjælper mig med logo og hjemmeside. Denne hjemmeside er under opbygning, og forventes færdig og klar indenfor en ugestid. Som leverandør af plankerne, har jeg fået opbygget en god relation til en trælast i Nordsjælland. Alt dette medvirker til at jeg kan tilbyde ganske konkurrencedygtige priser til mine kunder.
Alt dette har jo selvfølgelig en startomkostning; Det er altså derfor at jeg søger igennem denne CrowdFunding, så jeg kan få noget hjælp til start kapitalen.
Står du og mangler et plankebord lige nu – så er det jo oplagt! Men jeg ville også blive rigtig taknemmelig for en donation eller måske blot et like på min facebook-side.
Pengene skal primært bruges til første husleje, opbygning af værkstedet, de første indkøb og opbygning af hjemmesiden. Dette har en omkostning på 20.000kr udover den personlige opsparing jeg har. Men får jeg indsamlet mere, er det næste skridt en stor slibemaskine, som skal hjælpe mig med at slibe plankerne nemmere. Jeg er jo ikke 100% mobil i takt med min sygdom, og denne maskine ville gøre min hverdag meget nemmere. Men det er altså en maskine som jeg løbende vil spare op til, hvis jeg ikke får samlet hele beløbet ind. Denne maskine koster ca. 50.000kr i brugt stand.
Her i starten har jeg dog fået en aftale med et snedkeri, som foretager denne grove slibning af plankerne for mig. Denne underleverandør har jeg også fået en rigtig god aftale med, så jeg stadigvæk kan levere de flotteste og samtidig billigste plankeborde.
Håber du vil støtte mit projekt, så jeg kan komme godt i gang.
Støtter du med:- En donation på 50-1100kr
- Jeg siger hjertelig tak og skriver dit navn på hjemmesiden. Du får derudover en indbydelse til min reception på mit flotte værksted i starten af april.
- Præcis 1200,-
- Så får du et plankebord med max længde: 140cm inkl. benbukke frit leveret til Sjælland. Bor du på Fyn eller i Jylland, så koster fragten en støtte på 400kr ekstra. Leveringen vil ske i marts eller i starten af april.
- Præcis 2000,-
- Så får du et plankebord med max længde: 180cm inkl. benbukke frit leveret til Sjælland. Bor du på Fyn eller i Jylland, så koster fragten en støtte på 400kr ekstra. Leveringen vil ske i marts eller i starten af april.
- Præcis 2500,-
- Så får du et plankebord med max længde: 240cm inkl. benbukke frit leveret til Sjælland. Bor du på Fyn eller i Jylland, så koster fragten en støtte på 400kr ekstra. Leveringen vil ske i marts eller i starten af april.
- Over 2500,-
- Så takker jeg rigtig mange gange! Dit navn/firmanavn vil selvfølgelig blive fremhævet på min facebook-side og nye hjemmeside.
- Har du en restaurant, hvor du gerne vil have nogle nye plankeborde ind. Så støt med et større beløb, og vi finder en rigtig god pris på det du skal bruge. Er du i tvivl om hvilket beløb i forhold til hvor mange borde du mangler, så skriv PM til mig på min facebook-side.
- Jeg kan også lave borde til udebrug! Så få nogle flotte plankeborde ude foran din restaurant.
- Har du den samme rustikke og afslappede stil som mig, så lad os arbejde sammen. Jeg giver dig et godt tilbud på plankeborde, og henviser gæster til din restaurant på min hjemmeside; både så de ser dit sted, og så de har et sted, hvor de kan se mine plankeborde.
- Leveringen vil ske i starten af april eller i maj.