Om projektet
Hjælp folk til et nyt liv med Horseback Miracles
Rigtig mange børn, unge og voksne mistrives. De lider af stress, traumer, PTSD, indlæringsproblemer eller andre neurologiske og mentale udfordringer.
Siden sommeren 2017, har jeg kunnet hjælpe folk med disse problematikker tilbage til et liv med livsglæde og succes.
Hvem er jeg?
Jeg hedder Helle, og er 47 år gammel. Jeg har arbejdet som behandler & terapeut gennem 25 år. Sidste sommer valgte jeg som første Europæer, at tage uddannelsen som Horseback Miracles Terapeut, og bragte det til Danmark. Dette valg, fordi jeg kunne se, at det var en unik form for terapi på hest, som var meget ulig de former for hesteterapi vi kender herhjemme, som involverer en hest.
Hvad er Horseback Miracles?
Horseback Miracles er unikt på den måde, at der er fokus på hjernens kemi, og de skader der sker i hjernen under stress. Under stress lukkes blandt andet af for en masse informationsflow imellem de forskellige dele af hjernen. I et Horseback Miracles Forløb sker der en stressneutralisering i hjernen, så de andre neurokemikalier kan komme i balance igen, som både er med til at reparere de ødelagte områder efter stress, men også åbner op for kommunikationsflowet igen, så man kan fungere bedre på alle planer. Man kommer til at fungere bedre mentalt, fysisk og socialt.
At arbejde med Horseback Miracles kræver en helt særlig hest. Kun ganske få heste egner sig i både sind, bevægelse og rytme. Vi bruger nemlig både bevægelserne, rytmen og individualiserede øvelser, som gradvist avanceres, for at nå frem til målet - en hjerne i balance.
Hvorfor søger jeg din støtte - og hvad skal den bruges til?
Jeg har på nuværende tidspunkt som eneste terapihest Aila, som er en fantastisk hoppe på 12 år. Med en enkelt hest, har det helt sin naturlige begrænsning, hvor mange klienter jeg kan hjælpe om ugen. Ligeledes er det meget sårbart, såfremt hun bliver syg, da alle forløb så må sættes på pause. Aila og jeg søger derfor en ny "kollega" - en ny egnet hest, som jeg skal bruge nogle måneder på at træne op til at kunne arbejde med klienter i Horseback Miracles programmet.
Aila og jeg, har som du kan se på vores video, allerede været så priviligerede, at have kunnet hjælpe flere børn og unge med deres indlæringsvanskeligheder, deres manglende fokus og koncentration. Af voksne har vi kunne hjælpe adskillige med deres stress, traumer og PTSD.
Som selvstændig og enlig mor til 3 børn, er det ikke lige her bankerne står i kø for at smide penge i et projekt som dette. Det er dog mit nødvendige næste skridt. Dels for at kunne hjælpe flere, hvis resultater kan få mere fokus på Horseback Miracles unikke effekt på hjernen, og dels for at kunne bygge forretningen op, så jeg inden for nogle år kan have egen gård med 3-4 terapihest, hvorfra jeg driver terapi- og kursussted for klienter med deres pårørende samt virksomheder. 1. delmål er en ekstra terapihest, og det er her jeg beder om din støtte.
Budget
Mit budget er som følgende:
Hest (lavt sat) + udstyr : 50.000 kr.
Boksleje 3 mdr.: 4.500 kr.
Foder 3 mdr.: 5.550 kr.
Smed x 3: 3.900 kr.
Træpiller 3 mdr. 720 kr.
Gebyrer - 7% 4.527 kr.
TOTALUDGIFT 69.197 kr
Alt overskud vil gå til at en eller flere værdigt trængende kan få økonomisk hjælp til et Horseback Miracles forløb.
Vigtigt at vide om Crowdfunding
Crowdfunding er et alt-eller-intet koncept. Jeg modtager kun penge, hvis jeg opnår at indsamle det fulde beløb. Det vil sige, at når jeg ikke op på 69.197 kr. mister jeg alle de indsamlede penge, og du får dit indbetalte bidrag tilbage minus et gebyr på 5%
De donerede beløb står på en spærret konto i en bank, jeg ikke har adgang til. Først når indsamlingsperioden er slut overføres pengene til min konto, hvis jeg har fuld finansiering. I modsat fald tilbagebetales de til dig.
Lodtrækningen om et gratis Horseback Miracles forløb + 10 efterfølgende behandlinger og incitamenterne udløses først, når jeg har opnået fuld finansiering på 69.197 kr.
Horseback Miracles Forløbet skal afhændes inden 2 år, og kan først påbegyndes når den nye hest er klar til klienter. Forløbet foregår i hverdagene i tidsrummet 9-13 ulige uger og 9-15 lige uger.
Crowdfunding reguleres af Finanstilsynet, idet der er pengetransaktioner involveret. Det har den betydning for dig, at du skal oprette en profil på hjemmesiden, når du vil donere et beløb. Det vil sige, at du som minimum skal oplyse dit fulde navn, din e-mail og din fødselsdag.
1000 TAK FOR DIT BIDRAG! AILA OG JEG SÆTTER STOR PRIS PÅ DIN STØTTE – VI HAR BRUG FOR DEN, OG HVERT ET BELØB TÆLLER.
Gi hvad du kan – så gi’r vi alt hvad vi har!