Ungt Rum - Et Fotografisk Fællesskab

16.200,00 kr. 108.00% af 15.000,00 kr.

39

crowdfunders
udløbet

Om projektet

Ungt Rum - Et Fotografisk Fællesskab


I januar 2019 gik vi i luften som vores egen organisation med drømmen og ambitionen om at skabe det fotografiske fællesskab, vi selv har manglet. Ungt Rum startede som et frivilligt tiltag under Fotografisk Center i 2018, hvor vi arrangerede og afviklede to fotomarkeder med stor succes. Nu vil vi gerne udvide vores koncept, og fremtidsplanerne står blandt andet på:




  • Talks med dygtige og inspirerende fotografer

  • Rammer for sparring og netværksmuligheder

  • Portfolio reviews

  • Flere fotomarkeder

  • Mere promovering af nye talenter

  • Udstillinger

  • Flere spændende samarbejder rundt i landet

  • Og ikke mindst masser af god stemning


Ungt Rum er drevet udelukkende af passion og viljestyrke, og derfor har vi her i starten brug for al den økonomiske hjælp, vi kan få. Derfor beder vi om din hjælp, så vi kan få søsat nogle af de ovenstående projekter.


Pengene går til

  • Etablering/startkapital til Ungt Rum

  • Udgifter til events - herunder lokaleleje, forplejning til gæsterne og diverse udstyr

  • Honorar til fotografer

  • Kommende udstillinger

  • Print af plakater og visitkort


Hvad får du så?


Udover evig taknemmelighed og kærlighed din vej, har du hjulpet nogle gode initiativer på vej, som du selv er hjertelig velkommen til at deltage i. Vi har valgt, at vores kampagne er reward-baseret, og derfor får du noget til gengæld, når du donerer penge til vores projekt - tjek vores rewards i højre side, og se hvad du kan få for din støtte. Derudover er du selvfølgelig inviteret til vores 'relaunch' lørdag den 9. Marts 2019.


Relaunch af Ungt Rum

Vi skyder vores række af fremtidige events i gang med et brag af en relancering af Ungt Rum. Den første del af aftenen bliver lærerig og inspirerende, og senere udvikler det hele sig til en regulær fest! Hele herligheden er gratis, og du kan læse mere her: https://www.facebook.com/events/2176921352637795/


Vi håber meget, at vi ses!


Husk at du altid kan holde øje med vores nye projekter på

  • Instagram: @ungtrum

  • Facebook: Ungt Rum

  • Hjemmeside: www.ungtrum.dk

  • Og du er altid velkommen til at skrive til os på: contact@ungtrum.dk


Ps. Hvis vi skulle nå over de 15.000 kr., går pengene ligeledes til de listede punkter. Og tøv ikke med at støtte, for hvis vi ikke når målet, får du dine penge retur. På forhånd virkelig mange tak, og vi håber, at vi ses derude til et af vores arrangementer!

De bedste hilsner,
Amanda, Olivia, Cecilie, Olivia og Sara fra Ungt Rum

KÆMPE TAK!
Minimumsbeløb 20,00 Vi siger tusind tak for din støtte, og for at du hjælper os på vej. Vi glæder os til at realisere projekterne meget snart. Vi håber, vi ses derude!
Et digitalt årskort
Minimumsbeløb 200,00 VI-HUJER-AF-BEGEJSTRING-TAK! Du har lige gjort en forskel for os! For dette beløb modtager du (udover vores evige taknemmelighed) et digitalt årskort, der gælder et år frem, og giver gratis adgang til Ungt Rums arrangementer, der ikke overstiger en værdi af 200 kr. Ved arrangementer til en værdi af over 200 kr. vil du til gengæld få 10% i rabat. Derudover får du et gratis glas bobler til vores relaunch-event ved fremvisning af kortet.
Digitalt årskort og specialprint i A3
Minimumsbeløb 550,00 VI-HOPPER-OG-DANSER-PÅ-BORDENE-TAK! Vi er super taknemmelige, og du får et kæmpe kram, næste gang vi ses! Udover det digitale årskort (og vores taknemmelighed) får du et specialprint i A3, designet specielt til denne crowdfunding kampagne. Du kan afhente dit print til vores næste event eller på KraftWerket i Valby efter aftale. Alternativt kan det sendes mod betaling af porto - i så fald skal du skrive det i kommentaren. Se plakaten her: https://www.ungtrum.dk/crowdfunding
Digitalt årskort og specialprint i A2
Minimumsbeløb 750,00 VI-KRAVLER-PÅ-VÆGGENE-TAK! Hvis du ikke allerede er et familiemedlem, så er du det i hvert fald nu! Udover det digitale årskort (og vores evige taknemmelighed) får du et specialprint i A2, designet specielt til denne crowdfunding kampagne. Du kan afhente dit print til vores relaunch-event eller på KraftWerket i Valby efter aftale. Alternativt kan det sendes mod betaling af porto - i så fald skal du skrive det i kommentaren. Se plakaten her: https://www.ungtrum.dk/crowdfunding/
Alt ovenstående og en tjeneste efter eget valg
Minimumsbeløb 1.000,00 NU-TUDER-VI-SGU-AF-GLÆDE-TAK! Wauw for en opbakning - shit du er fed! Du er hermed blevet æresmedlem af Ungt Rum! Tusind tak fordi, du tror så meget på os. Du får selvfølgelig det digitale årskort, vores evige taknemmelighed, et specialprint i A2 - og kys og kram når vi ses! Udover alt det ovenstående, må du hellere end gerne hænge os op på, at vi skylder en tjeneste efter eget valg ;)
Alt ovenstående og en plads i takketalen
Minimumsbeløb 5.000,00 NU-ER-VI-ALTSÅ-SELVANTÆNDT-TAK! Nej, nej, nej. NU kan vi ikke længere være i vores kroppe. Hvordan skal vi nogensinde kunne takke dig?! Du får selvfølgelig alt det ovenstående, og vi opkalder vores førstefødte efter dig! - og du modtager hermed uendelige virtuelle krammere! TAK TAK TAK <3
Partnerskaber