Lydbog til børn

0,00 kr. 0.00% af 2.700,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Viggo Steincke @8638459247

medlem siden 3. marts, 2019

Om projektet

BØRNEGRISENE OG DET MEGA STORE MONSTER er en højtlæsningsbog for børn i alderen 3 - 6 år. Bogen er skrevet af Viggo Steincke og illustreret med fotos af forfatteren. Den er udgivet på Højers Forlag.

Blinde og svagtseende børn får ikke adgang til de samme bogtilbud som andre børn. Udbuddet af lydbøger er stærkt begrænset - derfor dette initiativ. Denne lydbog er en dramatiseret fortælling med lydeffekter og musik - som et lille hørespil.

Beløbet skal gå til udvikling og indtaling af interaktiv tekst- og lydbog.

John Nørgaard fra Sonokids.org er konsulent på projektet. Han har 20 års erfaring i udvikling af programmer til blinde børn.

Anbefaling af "Børnegrisene og det mega store monster" som lydbog.
Dansk Blindesamfund ønsker med dette brev at give vores varmeste anbefalinger til forfatter Viggo Steincke, som har skrevet børnebogen ”Børnegrisene og det mega store monster”.
Vi håber, at bogen kan blive gjort til lydbog, så det er muligt for blinde og stærkt svagsynede børn at læse bogen ved egen hjælp.
Lydmediet er oplagt at bruge for mennesker med synshandicap og lydbøger er da også en skattet mulighed for at dykke ned i eventyrenes verden.
Vi ønsker at bakke op om Viggo Steinckes ambition om at gøre ”Børnegrisene og det mega store monster” til lydbog, fordi det stadig kun er en ganske lille del af den samlede børnebogslitteratur, som findes i et lydformat. Vi ønsker derfor at bakke op om alle initiativer, som gør skønlitteratur tilgængelig for børn og voksne.
Vores håb er, at alle børn i Danmark snart kan gå på opdagelse i ”Børnegrisene og det mega store monster”.
Det er så absolut et støtteværdigt projekt.

Venlig hilsen
Thorkild Olesen, landsformand i Dansk Blindesamfund

– Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – tlf.: 38 14 88 44 – info@blind.dk – www.blind.dk
Protektor: Alexandra, Grevinde af Frederiksborg
Partnerskaber