NYT i Roskilde .........RØDE PORT Bistro Bryghus Bottleshop og en daglig dosis kunst, kultur og tanker frisk fra fad.

54.640,00 kr. 109.28% af 50.000,00 kr.

103

crowdfunders
udløbet
Knut Eirik Sandvik @roedeportbistro

medlem siden 30. juni, 2019

Om projektet

Fra idé til virkelighed

For et par år siden mødes John og Knut Eirik ved forskellige ølfestivaler og det står hurtigt klart, at de deler den samme ølfilosofi og går med samme drøm, nemlig at udbrede kendskabet til det gode øl.

John er et par år forinden nået til et punkt i sit kokkeliv, hvor det at være ansat i et køkken ikke længere er tilfredsstillende. Han ser sit snit til at sætte det store kendskab til polsk specialøl, han har opbygget på sine mange rejser til Polen, i spil, da det går op for ham, at der er et stort hul på det danske ølkort. Det er nemlig næsten ikke til at få øje på en polsk specialøl, så John begynder at importere polsk specialøl.

Igennem flere år håndbrygger Knut Eirik sammen med Morten Østergård. De nørder omkring brygningen og stilarter og starter og kører Bryghuset Røde Port sammen. I den tid kommer Knut Eirik også i kontakt med andre håndbryggere og mikrobryggerier og finder hurtigt ud af, at der bliver brygget rigtig meget godt øl i køkkener, kældre og på de mange små bryggerier rundt omkring på Sjælland. Det tænder en lyst til at udbrede kendskabet til specialøl og give små bryggerier mulighed for at få deres øl ud på hanerne.

Nu fører dette møde mellem ølnørderne John og Knut Eirik til etableringen af RØDE PORT Bistro, Bryghus og Bottleshop, som også skal indeholde Røde Ports Bobleri, et begreb, som Lee Matti Robinson vil gøre til en del af Roskildes hverdag og hvor I, som gæster vil møde Jens Evald Sandvik, som sørger for at alle ender mødes i hverdagen.

Røde Ports Bistro

Bistroens lækre og enkle menukort byder på få udvalgte retter og en tavlemenu med dagens ret, hvor der også altid er noget velsmagende til vegetarer. John står og rører i gryderne i det åbne køkken, hvor du, som gæst, vil kunne følge madens tilblivelse. Med sine 35 år som kok bl.a. på Sagafjord og i Rådhuskælderen går John efter sæsonens råvarer og lokale og økologiske samarbejder på kryds og tværs så vidt, det kan lade sig gøre. Maden serveres i hyggelige lokaler med en uhøjtidelig stemning og fokus på den gode smag og den høje kvalitet uden dikkedarer.

Røde Ports Small Batch Bryg

På Røde Port vil man med egne øjne kunne følge brygningen af small batch bryg og have mulighed for at møde bryggerne. Der vil en gang om måneden blive sat 180 liter ny bryg over og den vil man kunne følge og smage, så snart den kommer på hanen. Både lokale og udenlandske gæstebryggere fra små bryggerier bliver inviteret til gryderne i Røde Ports Small Batch Bryggeri. En small batch bryg brygges kun den ene gang, så det er bare med at komme til hanen, mens tid er.

Bottleshoppen

John har siden januar 2016 importeret og solgt hovedsaglig polske specialøl og han besøger jævnligt mikrobryggerierne, hvor han ser produktionen, taler med bryggerne og smager på varerne. I bottleshoppen vil man udover specialøl fra Bryghuset Røde Port få glæde af Johns indgående kendskab og store sortiment, da hylderne og køleskabet vil være fyldt godt op med spændende smagsoplevelser fra den store verden. Her kan man sidde og nyde sin øl eller tage den med sig.

Røde Ports Boblerier

Røde Ports Bobler er en daglig dosis kunst, kultur og tanker frisk fra fad.

Udover de mere traditionelle kulturtilbud fra livemusik til stand-up vil Røde Port boble af sanseindtryk og tankegods.

Vi går efter at trække det uventede ind i dagligdagen med arrangementer og events til arbejdsfrokosten, eftermiddagsbesøget, fyraften og familiemiddagen.

Et par eksempler fra tegnebrættet kunne være:

Frokostlangbordet

Et ugentlig frokosttilbud hvor bistroens gæster sidder bænket ved langborde og deler et måltid og de tanker, der bliver åbnet for med dagens oplæg på 10-15 minutter om hvad som helst mellem himmel og jord i stil med TED talks. Det kan tage form som en hjerneforskers bud på hvordan vi kan gøre vores hverdag mere eventyrlig, eller konfliktmægler, der forklarer hvad, der sker når vi oplever konflikt og hvordan vi kan skabe merværdi i den slags situationer. Det kan være oplæg, der tager udgangspunkt i kvantefysik, astronomi, fotografi, bæredygtig eller billedkunst og gør det forståeligt og relevant for os alle. Der er ingen ende på emnefeltet. Fællesnævneren er, at det er et indblik i et specifikt område, der ellers ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Ved Porten

Hver måned kommer der nye idéer til byen. Ved Porten byder på inspiration og idéudvikling. Vil du skrive en roman, bygge et kolonihavehus, lave et firma, have et nyt job? – Uanset hvad du vil, er det givende at sparre og møde andre menneskers tanker og reaktioner på din idé. Det kan du Ved Porten. Ved Porten tager primært udgangspunkt i lokalsamfundet og er den månedlige mulighed for at pitche en idé til publikum og få sparring og feed-back.

Video filmet, redigeret og produceret af Laurits Eriksen og Jens Sandvik
Musik af BGM8S Collective lavet af Dan Sabel, Anton Friisgaard

 
Hvis du bare vil støtte
Minimumsbeløb 20,00 Hvis du bare elsker idéen om at få en Bistro, Bryghus og Bottleshop til Roskilde med øl fra alverdens lande ledsaget af Røde Ports Boblerier og vil donere et beløb af eget valg. Ret selv i beløbsfeltet efter du har valgt denne, hvis du vil give mere end 20 kr.
To glas på et bord
Minimumsbeløb 100,00 To glas med hvidt Røde Port logo og navn efter eget valg.
T-shirt
Minimumsbeløb 200,00 T-shirt med Røde Ports logo og teksten Crowdfunder 2019
Gavekort
Minimumsbeløb 200,00 Gavekort på beløbet, som kan bruges i RØDE PORT Bistro, Bryghus og Bottleshop.
Øl klippekort
Minimumsbeløb 200,00 Forkæl dig selv, dine kolleger, ansatte eller medlemmer med et ølklippekort på ti store fadøl hos RØDE PORT Bistro, Bryghus og Bottleshop.
Poloshirt
Minimumsbeløb 250,00 Poloshirt med Røde Port logo og teksten Crowdfunder 2019
Goodiebag
Minimumsbeløb 250,00 Goodiebag med fire øl og to glas med Røde Port logo.
Gavekort til ølsmagning
Minimumsbeløb 500,00 Gavekort til ølsmagning for to personer. Til ølsmagningen serveres først en stor fadøl og en lækker hovedret og derefter bydes der på smagning af otte forskellige øl, hvor vi selvfølgelig fortæller om øllet krydret med historier og skrøner fra øllets verden. Dette gælder til vores ølsmagninger på udvalgte dage. Gavekortet udstedes i dit navn eller, hvis du vil bruge det som gave, i modtagerens navn.
Åbning reception 1. november 2019 17.00-21.00
Minimumsbeløb 1.500,00 Her vil du blive inviteret med til vores officielle åbningsreception på RØDE PORT 1. nov 2019 kl. 17.00 Vi serverer en lækker buffet med kolde og lune retter. Du vil se vores første small batch bryg blive sat i gang, mens bryggeren fortæller om processen og den øl, der bliver brygget og der er selvfølgelig fri fadølsbar. Torsdag den 9 jan kl 18.00 inviteres du igen til RØDE PORT, hvor du får mulighed for at prøvesmage den færdige øl og der til serveres en varm ret og to fadøl.
VIP ølsmagning
Minimumsbeløb 7.500,00 Her får du adgang til en VIP-ølsmagning for op til 20 personer med to lækre retter fra bistroen og en stor fadøl (arrangeres ikke torsdag-lørdag) efter maden er der omkring to timers ølsmagning med otte fantastiske øl og selvfølgelig fortæller vi om øllet krydret med historier og skrøner fra øllets verden.
Partnerskaber