Denne bog kommer ikke i handlen efterfølgende, ønsker du at have den, så er den eneste måde at købe den lige her.
Den første Olsen banden film starter med, at banden kommer gående over vejen for at tømme kassen i den lille købmand, men sådan havde det slet ikke behøvet at starte....
Når Henning Bahs og Erik Balling skulle lave en ny Olsen banden film, så satte Bahs sig ved skrivemaskinen og skrev sine ideer ned på kladde papir, disse kladder var altid på gult papir. Det var tanker og ideer til, hvordan Olsen bandens næste kup kunne foregå. Det var ikke sikkert, at ideen kom med i filmene, eller også blev de lagt til side til en anden Olsen banden film, eller måske et helt andet produkt.
Vi i Olsen banden fanklub DK er så heldig at have fået fingre i en bunke af disse gule sider, som vi nu også tilbyder dig at få adgang til. Med stor hjælp fra Booklab (Forlaget som gav os den store Olsen banden bog i 2018) kan vi nu endelig udgive ”Bogen med ”De gule sider” – En Olsen banden skat”.
Bogen vil indeholde de bedste af de gule sider, vi er i besiddelse af. Dem som kender fanklubben ved, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, og det gør vi heller ikke denne gang. Bogen kommer til at være en lækker udgivelse, som vil matche og passe rigtig godt ind ved siden af Christians Mongaards Olsen banden bog. Det bliver en hardcover udgave, med 150grams sider, hvor hver enkelt af de gule sider bliver affotograferet og fotobehandlet professionelt, af den samme fotograf som lavede samme arbejde med de få sider som var i Olsen banden bogen.
Som nævnt så bliver denne vej den eneste mulighed for at købe bogen. Det vil sige, at der bliver trykt en bog til hver af dem som køber den og ikke flere end det.
Så ønsker du at få dette unikke indblik i, hvordan en Olsen banden film blev til, så er det nu du har chancen.