Åndehul for mennesker og dyr i midten af jylland. Overnatning i telte eller shelters.

499,00 kr. 1.43% af 35.000,00 kr.

3

crowdfunders
udløbet
Heidi Holm @4202833127

medlem siden 1. februar, 2020

Om projektet

Oase for mennesker og dyr. 

Med min ny erhvervede ejendommen ønsker jeg at lave et naturområde der er til gavn for mennesker og dyr. På ejendommen beliggende mellem Brædstrup og Bryrup i midtjylland, er der en mark på ca. 15000 m2. Her skal der være plads til at man kan komme og slå telt op, eller leje sig ind i shelters og telte.

FOR DYRENE:

Ejendommen ligger mellem dyrkede marker men med kort afstand til det naturskønne område ved Nimdrup Bæk, Bryrup Langsø og Karl Sø. Jeg vil gerne skabe et lille åndehul for dyrene. Her er viber, hare, rovfugle, fasaner (har faktisk set et hel sort fasan) og mange sangfugle. Der står i forvejen mange træer omkring bygningerne på grunden, men på marken er der ingenting bortset fra de få træer jeg nåede at plante.

Jeg vil gerne anlægge en mindre sø så der kan komme mere dyreliv på grunden. Det overskydende jord håber jeg kan bruges til at lave små forhøjninger på ejendommen, så der skabes mindre områder hvor dyrene kan gemme sig.

FOR MENNESKER

På marken mellem sø, træer og buske skal der være 2 - 3 shelters (hvoraf den ene bygges i trætoppene tæt på huset), 2 store telte, bålhytte, muld toilet.

Folden skal bruges til dem der kommer ridende hertil, så hestene står sikkert for natten.
Der skal være en overdækket bålplads, til madlavning og samlingssted.
Alt laves i træ så det forener sig med omgivelserne.

Udenfor sæsonene kan området f.eks. bruges til udflugter af Bakkelandets Friskole ca. 500 m. fra ejendommen.
I stuehuset kommer jeg til at lave B&B og et tilhørende anneks lejes også ud til rejsende. Jeg forventer at mine overnatnings muligheder, for turister og friluftsfolk, kan give Brædstrup, Bryrup og omegns detailhandel, museer, seværdigheder og spisesteder øget besøgstal og dermed øge kendskabet til området.

Jeg vil gøre mit til at inddrage de lokale erhvervsdrivende.

Jeg søger penge til oprettelse af sø og til træer og buske. Jeg søger også penge til shelters og platforme til telte. Teltene har jeg købt  - "Bell tents". Jeg har også købt og sat en del træer, men der skal flere til. Materialer til folden (høhotel) har jeg også købt.

Tiltagene for dyrelivet står højt på min ønskeliste, men jeg skal også være realistisk og tænke på at få en indtjening igang hurtigst muligt for at kunne betale mine regninger. Derfor vil sø, træer, buske nok vente et par år med at blive lavet, men med crowdfunding kan jeg at kunne komme igang i år.

Økonomi:

Anlægning af sø: 10000 kr.

Planter, træer og buske: 5000 kr.

2 shelters á 6000 kr.: 12000 kr.

Bål hytte: 8000 kr.

I alt: 35000 kr.

 
Partnerskaber