FALK Bornholm er et lille, bornholmsk håndværks-snapseri med hjertet i Nexø. Her følges årstidernes gang, og der sankes bær, urter, nødder og frugter i den bornholmske natur. Produktionen er bæredygtig og resultatet af god tid, naturens luner og de mange solskinstimer, vi har her på øen. Hvad der ikke gror på Bornholm, hentes hos lokale forhandlere, der ligesom FALK Bornholm også sætter en ære i godt håndværk, rene råvarer og høj kvalitet. Syp er den bornholmske måde at drikke snaps på. Det er snaps, sødet med honning. Du skal glemme alt om smagen af den klassiske akvavit. Syppen skal drikkes som en frisk, krydret, sød og blød likør.
Honningen er hentet hos en bornholmsk biavler, og honningen er naturligvis produktet af flittige, bornholmske biers arbejde.
Alle syp og snapse fra FALK Bornholm er lavet med håndkraft og omsorg for processen. Derfor er resultatet små batches, der sælges via egen webshop og hos udvalgte forhandlere.