Orangeusynlig er den litterære fortælling om mit liv. Fortællingen om en opvækst, præget af seksuelle overgreb, massive svigt og ensomhed. Senfølgerne har haft store konsekvenser for mit voksenliv. Som 26-årig knækkede filmen helt og jeg ramte psykiatrien. Mødet med psykiatrien har været alt andet end let og vejen til heling har været svær.
Med svære senfølger, traumer og alvorlige symptomer med dissociation, psykoser og selvmordsforsøg, så bliver man meget synlig. Man bliver højorange som en kegle på den asfalterede vej. Men jo mere jeg forsøgte at forsvinde fra verden, desto mere synlig blev jeg. Jeg var Orangeusynlig.
Orangeusynlig beskriver gennem en natlig fortælling mit livsforløb. Jeg har valgt at fortælle den i en vekslen mellem 1. og 3. person. Digte, breve og tegninger bliver til i løbet af natten (samlet gennem mit liv). Sideløbende bliver oplevelser, episoder og følelser beskrevet, set udefra. Mørket falder på og læseren bliver taget med på turen, helt ind i mørket. Ca. midt i fortællingen sker der forandringer, mulighed for en helingsproces, og ud på morgenen kommer lyset ind.
Orangeusynlig er blevet til gennem en længere skriveproces, hvor jeg har kunnet bruge ordene til at støtte min heling. Det sidste halve år har jeg haft en konstruktiv og givende dialog med forfatteren Karin Dyhr. Gennem denne dialog er jeg nået i mål. Karin har været guld værd i processens sidste faser og har bidraget med forordet til Orangeusynlig.
Jeg har allerede en aftale med et fantastisk forlag, men mangler finansiering.
