Om projektet
Verdens Bedste Tabere er en online platform, der igennem et step by step program og en avanceret algoritme hjælper svært overvægtige med deres vægttab. Programmet man skal følge bliver tilpasset til den enkeltes ønsker og behov.
Når de fleste hører ordet vægttab, tænker de straks slankekur, kedelig mad og store krav til at omlægge sine vaner. Men sådan behøver virkeligheden altså ikke at være!
Jeg har igennem de seneste 6 måneder i samarbejde med eksperter inden for deres respektive områder, udviklet en platform, der ikke bare guider svært overvægtige i deres vægttab trin for trin, men et system, der også motiverer dem til, at forsætte det gode arbejde. Systemet er opsat til gradvist at give dem flere og flere værktøjer og systemet tilpasser hele tiden deres madplan ud fra deres aktuelle vægt.
Hvordan kan du hjælpe?
Med din hjælpe-donation vil vi kunne komme i mål med de sidste algoritmer der skal hjælpe folk med at tabe sig. Vi har haft flere eksperter ind over systemet og vurdere og hjælpe med, at optimere det endnu mere og det er tæt på perfekt som det er nu, men vi vil gerne nå hele vejen til det perfekte system.
Derudover skal der bygges mere på den motiverende del i form af flere grafer for fremskridt, men vigtigst af alt, så vil vi udbygge sitet med et modul der skaber konkurrence mellem brugerne eller endda mellem byer.
Dem der vil tabe sig kan udfordre venner, bekendte eller måske endda familiemedlemmer til en dyst om at tabe sig mest på en uge eller en måned. Men endnu sjovere vil det være, at en by kan udfordre en anden by mod hvem der bliver de største tabere over en periode enten målt på decideret vægttab eller i vægttabsprocent. Alt sammen bliver vist i Top 10 og Top 100 lister på siden, som vil være let tilgængeligt for alle bruger.
Derudover vil der komme en statistik-boks på profilen der viser hvordan ens vægttab går i forhold til andre i samme vægtklasse samt en i forhold til de andre der er i samme by som en selv.
Disse moduler kræver tid og penge at udvikle, så derfor har vi startet denne crowdfunding med mulighed for at opnå rabatter hvis man ønsker at tabe sig eller man kan få andre ting hvis man blot ønsker at hjælpe os på vej til første delmål.
Vi har rigtig mange idéer i støbeskeen og det slutter bestemt ikke her med funktioner. Vi vil være det største site på nettet, som hjælper flest mulige svært overvægtige personer med at tabe sig til deres drømmevægt.
Hvis du ikke har penge til at hjælpe os økonomisk, så vil vi ihvertfald være enormt glade for, at du deler denne side på din facebook profil, så så mange personer som muligt kan få at vide at vi eksisterer. Det gør du ved at trykke på facebook ikonet lige under billedet her på siden. Tak på forhånd.
Hvad er unikt ved dette system?
Der er flere nye elementer i dette system, der er banebrydende, men vigtigst af alt er, at systemet tilpasser sig den enkeltes behov.
Nogle af de største udfordringer i et klassisk vægttab er, at man mister motivationen og går i stå. Så derfor er vores system bygget op til at kunne genkende disse mønstre og sætte ind over for potentielle forhindringer.
Vægttab med garanti!
Vi tilbyder at hjælpe alle svært overvægtige med at tabe sig med garanti, hvis man følger planen og på en langt mere prisbillig måde end mange andre sider og online coaches, så alle kan være med på rejsen mod et sundere og mere energirigt liv.
Vægttabs-proceduren er beta-testet af flere personer og har virket på alle. Alle har tabt sig minimum 10 kg på 3 måneder og flere har været over 15 kg i samme periode.
Vi får at vide, at systemet er let at gå til og at det aldrig har føltes nemmere at tabe sig, som med vores system.
Derudover skræddersyes hvert enkelt program til den enkelte person, så det ikke er det samme alle skal igennem. Der er mange variabler at tage højde for i et vægttab, og det har vi heldigvis helt styr på.
!! VIGTIGT HVIS DU STØTTER OS !!
Opret en bruger inde på VerdensBedsteTabere.dk med samme navn og adresse som du har udfyldt her på siden, så vi kan kæde dem sammen, da vi ikke får tilsendt din email, men kun din adresse.
Forklaring til indholdet af Incitamenterne
- Takkebrev:
Du vil få et takkebrev hvori vi beskriver hvor glade vi er for din hjælp. Uanset beløb, så hjælper det os i den rigtige retning og det vil vi gerne vise, at vi sætter pris på. Alle takkebreve vil være personligt underskrevet af Johnny Syhler, som er manden bag systemet.
- Åbningsevent:
Vi ville have afholdt et stort åbningsevent med en masse underholdende aktiviteter, som også er dem vi vil bruge til aktivitetsdage vi senere implementerer i systemet. Åbningseventen har vi dog set os nødsaget til indtil videre at rykke til foråret 2021 med risiko for at blive udskudt yderligere grundet Corona Pandemien og de forsamlingsforbud der lige nu er og som det nu engang kan udvikle sig.
- Underskrevet Diplom:
Røde Kors og andre benytter sig meget af dette til dem/de steder, som har gjort en stor forskel for deres målgruppe. Du får altså et diplom hvorpå du kan se, at du har gjort en kæmpe forskel for os. Diplomet vil komme i en billedramme, så du kan hænge den op og stolt fremvise, at du har været med til at bakke et projekt op, som ender med at blive kæmpe stort.
- Støtte-Badge på sin online profil:Uanset om man skal tabe sig eller ej vil man have mulighed for at oprette en profil på siden. På denne profil vil man få et ikon der viser, at man har været med til at støtte siden med et større beløb. Beløbet vil ikke blive vist, men alle ved, at man har hjulpet med minimum 1.000 kr for at få dette badge.
- Bliv nævnt på Credit siden:
Vi laver en side hvorpå alle de største donationer bliver nævnt. Betragt det som en Wall of Fame, som vil indeholde alle dem, som støtter med et større beløb. Her snakker vi minimum 2.500 kr. Alle beløb op til 4.999 vil figurere i en liste for sig. Alle beløber over 5.000 valgt via Støttepakke 5 vil komme øverst på siden med mere fokus, da det virkelig er dem der ændrer tingene for os økonomisk, som vi gerne vil lægge vægt på, at de har hjulpet os ekstremt meget.
- Livstidsabonnement for husstanden:
Ved denne pakke kan du få alle i din husstand til at være med. Det gælder uanset om det er børn og/eller voksne og uanset hvor mange som der er i husstanden. Det eneste krav vi her har, er at efter alle profiler er oprettet i systemet, så skal man sende os en e-mail med alles sygesikringsbevis (hvor man dækker over de sidste 4 cifre), så vi kan se, at alle virkelig bor i den samme husstand. Grunden til dette er, at alle som regel spiser sammen, så dermed er der ekstra fokus på at retterne laves til flere personer og deles op på en måde, så alle får det de skal have selvom det hele bliver lavet på en gang. Man har selvfølgelig også mulighed for at vælge sine egne retter de dage man eventuelt ikke gider spise sammen.
- Team-UP Pakken:
Har du brug for at tabe dig, men samtidig har andre i familien eller venner, som også har brug for at tabe sig, så tag en snak med dem om de vil være med til at starte samtidig som dig. Det giver mere motivation i sig selv, at man er sammen med andre om vægttabet og især når det er nogen man kender. Startpakken ligger på 5.000 kr. for 3 personer som minimum og der kan tilkøbes op til 20 personer ekstra, så man lander på 23 personer. Købet gælder for et år for alle personer der er med i denne Team-UP pakke.