I foråret 2021 overtager HOLMER - SHOP & EAT Brogade 7A i Nexø på øst Bornholm. I gamle dage var det hjem sted for en gammel smedje, blomsterbutik og indtil for nylig et keramik- og glasværksted. Derfor er det nærliggende at det er håndværket og energien fra det, der skal fylde rummet igen. Mo er strik designer med eget strikke værksted og har b.la. arbejdet og lavet kollektioner for større modehuse i ind og udland. Paulie er uddannet kok og brygger og har b.la. udviklet en økologisk fermenteret læskedrik af vandkefir og hjulpet en række mindre virksomheder med produktudvikling og optimering. Sammen vil de skabe et rum for iværksættere i alle størrelser med tilhørsforhold til Bornholm samt tilbyde et take away koncept med konserverede delikatesser. Butikken vil de kalde for "HOLMER – SHOP & EAT".
Butikken skal rumme hver deres virksomheder med et åbent strikkeværksted og bryggeri. Dertil skal der skabes et levende butiksrum hvor iværksætternes produkter udstilles og sælges. I rummet skal der være forskellige aktiviteter der involverer iværksætterne enkeltvis eller sammen afhængig af formålet. Der vil være plads til pop ups af forskellig art. Events det fremmer forståelsen for iværksætternes historie, produkter eller lignende. Foredrag om tilblivelsen af et produkt, en iværksætters rejse fra før til nu og meget mere. Workshops der yder praktisk know how og viden om en specifik fødevare, kunsthåndværk eller design. Forskellige tema markeder der samler iværksætterne for at styrke relationer, netværket og skabe liv. Hver iværksætter får deres egen spot hvor de kan udstille eksisterende og nye produkter til salg i butikken. For at promovere dem og Bornholm bedst mulig, som et brand der rummer kvalitetsprodukter indenfor fødevarer, kunsthåndværk og design. Take away delen tilbyder konserverede delikatesser som man kan tage med og nyde som en picnic eller i hjemmet som tapas, med fokus på havet, det grønne, sødt, salt og surt.
På sigt vil projektet udvides med en bar og café. For det mangler der i Nexø. Med det sagt er opstart af en ny virksomhed ikke uden omkostninger. Derfor har vi brug for din hjælp til at udvikle HOLMER – SHOP & EAT. Så vi kan komme godt afsted og skabe et rum for kreativitet, farve, smag, lys og liv i det lokale bybillede og et "to go to" fænomen for turister og for de fastboende bornholmere.