Metallica, Gasolin, Kim Larsen, Tina Turner, Ringo Starr, Ritchie Blackmore, D.A.D, Malurt, Sebastian og mange andre topnavne har alle gjort brug af Flemming Rasmussens evner som tekniker, mixer og producer. Centralt placeret i maskinrummet har han set skelsættende albums blive til, og store koryfæer investere deres kunstneriske hjerteblod i processen, mens de pressede sig selv til det yderste.
Alt dette og meget andet fortæller Flemming Rasmussen om i ‘Rock & stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet’ gennem 45 år, der udsendes af Forlaget Momenta den 20. maj 2021 og giver et fascinerende, underholdende og anekdoterigt indblik i dramaet bag kulisserne, hvor succeser skabes, og faren for fiasko lurer.
Flemming Rasmussen, der er eneejer af Sweet Silence Studios siden 1999, nyder stadig international anerkendelse for sit dedikerede arbejde med at skabe den bedst mulige lyd ned i mindste detalje. Hans kontante og bramfrie beretning foreligger nu i bogform og blevet til i tæt samarbejde med den erfarne musik- og kulturformidler Thomas Vilhelm. ‘Rock & stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år’ er unik musikhistorie i personlig øjenhøjde: Fra Amager til Amerika, fra jazz til dødsmetal, fra kommerciel optur til Coronanedtur, coke, kontroverser og kærlighed til faget.
Metallicas verdensberømte trommeslager Lars Ulrich har skrevet et flot og fyldigt forord til bogen. Det samme har Anne Linnet, der i løbet af 80´erne indspillede nogle af årtiets bedst sælgende albums i Sweet Silence som soloartist og sammen med Anne Linnet Band. Dette kaster ekstra glans over ‘Rock & stjernestøv’, der ydermere er rigt illustreret med sjældne fotos fra Flemming Rasmussen og studiets arkiver tilføjet enkelte lån udefra.
‘Rock & stjernestøv’ kan blive din inklusiv begge forfatteres signatur leveret med pakkepostlige omkring selve udgivelsesdagen. Tjek de øvrige tilbud i listen over incitamenter med mulighed for at gøre et godt køb og måske blive en oplevelse rigere. De fundede midler vil bl.a. gå til dækning af bogindkøb, porto, målrettede kampagne via SoMe og øvrige udgifter.