New Artbeat - ny online kunstplatform. Vores drøm og vision er at skabe et unikt, inspirerende og let tilgængelig kunstunivers. Et univers hvor kunstnere, gallerier og kunstelskere kan mødes, og hvor både etablerede kunstnere, nyere kunstnere og spirende talenter kan udstille, markedsføre og sælge deres værker. Det er et rum, hvor kunsten kan leve - og kunstnere kan blive en del af et større netværk. Hvor kunstelskere kan blive inspireret og se drømme og skæve tanker udfolde sig gennem kunsten. Vi vil gøre kunst tilgængelig for alle, skabe simple salgsveje og præge kunstverdenen med værdier, holdninger og æstetik. New Artbeat skiller sig ud fra markedet ved at være abonnementsbaseret, hvor køb og salg foregår uden kommission eller procenter af salgsprisen. Dvs. kunstneren modtager hele beløbet fra salget uden at agenten eller andre skal have kommision. New Artbeat er dansk, men vi har valgt også at udtrykke os på engelsk. Det gør vi for også at markedsføre og promovere New Artbeat, og hermed kunstnere og gallerier, på det internationale marked. Det er dog helt frit for kunstnere og gallerier, hvilket sprog de udtrykker sig på i deres personlige showroom. Kunst til salg og personligt showroom Kunstuniverset er bygget så man kan udforske og se al kunst der er til salg på siden. Man kan samtidig gå på opdagelse i de forskellige kunstneres og galleriers personlige showroom. Et showroom er en personlige mini hjemmeside, hvor kunstnere og gallerier gennem tekst, foto og video kan udtrykke og fortælle om sig selv og deres værker, events og udstillinger. Nice to Go Ud over showroom og værker til salg, indeholder kunstplatformen en guide der hedder Nice to Go. Nice to Go’s formål er at skabe overblik og fokus på kunst og kultur. Det er en digital kunstkalender og guide, der skaber hurtigt overblik over, hvilke kunstnere, gallerier og kunstværksteder der er i det område man søger på. Fordelen for galleriet, kunstneren, museet og lign. er, at de får mulighed for at markedsføre, henvise og skabe opmærksomhed på deres kunst og/ eller udstilling, både med beskrivelse, foto, find vej, åbningstid og anden information. Nice to Go er ikke kun for gallerier, kunstnere og udstillinger, men er også henvendt til museer og kulturarrangementer, der kan benytte guiden som opmærksomhedsskaber. og eksponerering for et større publikum. Effektiv markedsføring Vi har 20 års erfaring fra reklamebranchen, og arbejder benhårdt med markedsføring og visuel kommunikation. Som kunstner eller galleri bliver man en del af New Artbeats effektive markedsføring og nyhedsflow.
Crowdfunding Vi søger crowdfunding som hjælp til at få New Artbeat til at vokse. Til at skabe effektiv markedsføring og stor opmærksomhed på kunstuniverset TIl at gøre kunst og design mere synlig og tilgængeligt for alle.