Obama og booomerang.dk... nå ja, og crowdfunding

Den internationale krise har bidt sig fast, og måske specielt i USA mærkes den endnu hårdere, da bl.a. det sociale sikkerhedsnet ikke er så finmasket som her i Danmark. Det Hvide Hus og Præsident Obama har dog allerede nu set, vurderet og fundet crowdfunding for så godt et 'instrument' til funding af projekter og iværksætteri, at det er med i den aktuelle jobplan. Behovet for nye jobs, investeringer og almindelig borgeres mulighed for at starte for sig selv er stort. Ikke bare i USA. Det er det samme herhjemme. Nogle gange må man bare 'tage hatten af for USA', og dette er én af de gange, synes vi. På Det Hvide Hus' hjemmeside kan man læse følgende:



Ingen i Danmark betvivler iværksætteriets vigtighed for vores fælles fremtid, hvor hvert andet dokument fra Christiansborg omkring vores fremtidige vækst handler om iværksætteri, om at styrke de små virksomheders muligheder for finansiel støtte og om administrative lettelser etc. Diskussionen om de offentlige støtteordninger (væksthuse, fonde etc.) som Morten Lund bl.a. anfægter i dette blogindlæg er en anden, som ikke skal tages her. Vi hos booomerang.dk vil bare gerne have fokus på crowdfunding og mulighederne i Danmark.

Crowdfunding som vi kender det i dag er naturligvis nogle år nede ad vejen, men først for cirka 2,5-3,5 år siden med lanceringen af kickstarter.com og indiegogo.com skete der noget. Indtil da var crowdfunding 'begrænset' til musik og filmindustrien, som i mange år har brugt muligheden for funding ved crowdfunding. Det lidt mere brede projekt-perspektiv kom med de to førnævnte sites i 2008-2009.

Der er mange forskelle på Danmark og USA. Fælles er dog, at vi har behov for de små iværksættere. Så et ønske herfra booomerang-teamet er, at man også i Danmark fra officelt side begynder  at se på, hvordan de muligheder crowdfunding giver, kan virke. Og eventuelt som i USA med det aktuelle forslag i Obamas jobplan gøre det lettere for iværksætterne, uanset virke, at finde funding til egne projekter og iværksætteriet med hjælp af crowdfunding. En udvikling vi helt sikkert vil være med i og gerne stå i midten af - vi sadler hesten allerede nu. Det kan kun blive godt for iværksætteriet og dermed os alle sammen.
Michael Eis (@michael) Skrevet af Michael Eis (@michael), 13. september, 2011
Partnerskaber