Lov om crowdfunding vedtaget i USA - nu venter vi i Danmark!

Repræsentanternes Hus i USA vedtog i går en lov om crowdfunding også kaldet HR2930. Loven blev vedtaget med hele 407 ja–stemmer mod kun 17 nej–stemmer.


Vedtagelsen af loven om crowdfunding i USA er et lovgivningsforløb, der giver stof til eftertanke, anledning til en smule misundelse og en hel del ros til de personer, der står bag. Forløbet har taget 9 mdr. fra de første skriverier til vedtaget lov i Repræsentanternes Hus. Not bad. Læs evt. om forløbet her på bloggen Startup Exemption.

booomerang.dk holder dig opdateret om crowdfunding–loven


Det bliver spændende at følge med i, hvad det præcis kommer til at betyde. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at det vil gøre noget virkelig positivt for investeringsmiljøet omkring mindre startups – og ikke mindst crowdfunding af små projekter, der senere kan blive til det, man i fagsproget kalder "mindre startups". Om det så har den tiltænkte virkning på jobsskabelsen i USA og dermed den overordnede agenda for Obama, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg følger selvfølgelig slagets gang og vil være din udsendte på området.

Kunne vi gøre noget tilsvarende i Danmark?


I min vildeste drøm vil vi få råbt Borgen op og få mulighed for at fortælle om, hvad crowdfunding ville kunne gøre for iværksætteriet i Danmark. I mit drømmemøde med ministre og andre interesserede ville jeg lægge vægt på, at hvis det er alvorlig ment, at vi i Danmark i fremtiden skal overleve på små- og mellemstore virksomheders succes, så er det nu, vi skal til at skabe de muligheder der skal til får at de små- og mellemstore virksomheder i gang. De fremtidige successvirksomheder starter allerede nu som mikrovirksomheder/start ups. Oftes på projektbasis.

At få skabt det grundlag vi skal leve af i morgen – i dag!


Og hvordan skulle vi så i Danmark få skabt en ny lovgivning på området? Vi kunne starte med at kigge på HR2930 og rense det for alle amerikanske forhold, der er rettet mod den lovgivningsmæssige baggrund/tradition, der er i USA. Begynde at gøre den dansk og tage højde for en mere kompliceret skatte- og momssituation og se, om ikke resultatet ville kunne gøre en forskel - ikke bare for crowdfunding, men også for andre mikrofinansieringsmåder: angel kapital, seed kapital og f.eks. familielån - uden at jeg har sat mig ind i de problematikker, der måtte være omkring disse. Uanset hvad, så er jeg overbevist om, at selv en fordansket ordning af HR2930 ville kunne gøre langt mere, end det er muligt i den nuværende situation, hvor al risikovillig kapital er væk. Prøv selv at ringe til din bank og spørg til betingelserne omkring et lån på 80.000 kr. til indspilning af en CD, til et kunstværk eller et socialt innovationsprojekt! Tror godt du kender svaret ?

Bliv en del af booomerang.dk og hjælp Danmark videre


Vi på booomerang.dk er klar til denne opgave og arbejder hver dag med at få spredt budskabet om crowdfunding i hele Danmark - det er en lang proces, og jo flere vi er, jo hurtigere går det. Så vil du være med til at skabe en løsning for kreativiteten og iværksætteriet i Danmark, så fortæl alle om crowdfunding og booomerang.dk, når I nu alligelvel sidder og taler om bankernes manglende udlån, krise i EU eller de stigende fødevarepriser. Bliv en del af vores facebookgruppe for på den måde at holde dig up-to-date med crowdfunding i Danmark og løbende få informationer om de projekter, der leder efter funding. Har du selv projekter, så kom med dem og vær en af de første, der prøver at få crowdfunded i Danmark. Det lykkes måske ikke i første omgang, men så er det om at komme op på hesten igen. Lady Gaga, R.E.M og Rasmus Seebach blev heller ikke succeser overnight og i første huk.

Slutteligt: har du lyst og tid til at arbejde sammen med os, så send os en mail på booom (at) booomerang.dk. Uanset hvad du kan, og hvor meget eller lidt tid du kan lægge i arbejdet med booomerang.dk og crowdfunding, så skal du være velkommen. Vi finder et 'job' til dig. Der er kun to ting, der er helt sikre i den forbindelse: 1) det bliver sjovt, og du gør en forskel. 2) Du kommer ikke til at tjene en reje på det!

Op ad bakke? Yeps, men det er det vi kan lide - skal du med?
Michael Eis (@michael) Skrevet af Michael Eis (@michael), 4. november, 2011
Partnerskaber