folkevent.nu - Bibliotekerne crowdfunder

De danske biblioteker er helt fremme i skoen. Punktum.

folkevent - crowdfunding - booomerangMed udgangspunkt i bibliotekerne i byerne Aarhus, Herning, Aalborg og Hjørring er der blevet etableret en selvstændig crowdfunding platform - www.folkevent.nu ! Her skal de 4 biblioteker i den kommenede tid fokuserer på at gøre borgere til bidragsydere og kreative medskabere af det lokale kulturmiljø. Det bliver på alle måder spændende at følge. folkevent.nu er lavet i samarbejde med os, og det er jeg faktisk ret stolt over. Altså at de valgte booomerang som samarbejdspartner. Mere om det senere i indlægget.

De 4 biblioteker opfordre alle med gode arrangementsidéer til at kontakte biblioteket, hvor der sidder en medarbejder klar til at tage dialogen omkring netop din idé. Afvikles dit arrangement på biblioteket bydes der gerne ind med lokaler, pressekontakt og netværk. Hvilket er vigtige elementer i succesen for dit crowdfunding projekt. Så herfra kan jeg kun skrive - hvad venter du på ? Her er endnu et godt tilbud fra dit lokale bibliotek, i hvert tilfælde hvis du bor i én af de 4 byer. Senere tages der stilling til, om flere biblioteker skal med på projektet.

Som noget ganske nyt har bibliotekerne tilføjet en ny mulighed til det at crowdfunde. Nemlig muligheden : STØT MED ANDET. På booomerang.dk og andre crowdfunding platforme er der fokus på fundingen, altså på at samle penge ind for at kunne gennemføre projekterne. Det går ganske godt med det. Med den nye mulighed STØT MED ANDET kan man som crowdfunder nu tilbyde alt andet end penge. Det kunne være et par timers arbejde, en bil, noget grafisk arbejde, kaffe, tryk af plakater eller hvad man nu har mulighed for. Altså alt andet end penge. En funktion det bliver spændende at følge. Efter mere end 3 år med booomerang.dk, hvor jeg har været til utallige post crowdfunding arrangementer, har det altid været fedt at se hvor meget funderne byder ind med udover penge.

Bibliotekerne ønsker med folkevent.nu, at blive medudviklere af det lokale kulturmiljø - og det håber jeg de får succes med !

Lidt om vores 'white-label- løsning 

folkevent.nu er bygget på den 'white-label' løsning jeg tilbyder. Det vil sige, at skulle du, din forening, organisation eller virksomhed ønske at drive jeres egen crowdfunding platform - så kan du kommer igang ret hurtigt med denne løsning. Og frem for alt få en crowdfunding platform der er gennemtestet de seneste 3,5 år, med de fleste funktioner indbygget fra dag 1. Istedet for at skulle ud og investere i nye programmeringstimer, frustrationer og andet der er i den proces, så tilbyder jeg dig booomerang's 'white-label' løsning. Bibliotekernes crwodfunding platform folkevent.nu er den første 'white-label' løsning vi har lavet, men der er flere på vej. Vil du vide mere om den mulighed, så kontakt mig for en samtale omkring mulighederne og priser.

 

 

 
Michael Eis (@michael) Skrevet af Michael Eis (@michael), 7. november, 2013
Partnerskaber