I forrige uge udkom Vækstteamets rapport om de kreative erhvervs fremtid. Rapporten hedder : Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv - og kan downloades / læses her.

Rapporten fortæller at de kreative erhverv har cirka 79.000 fuldtids ansatte, bidrager med cirka 8 mia. DKK i selskabsskat + personskatter. Skaber en række job og aktivitet blandt underleverandører. Alt i alt en spændende rapport på mange områder.

Specielt læste jeg afsnittet Indsatsområde 2 med stor interesse, da finansiering spiller en afgørende rolle for erhvervets fremtid. Som i alle andre erhverv -  der er præget af små start-up virksomheder, som kan vokse sig større med den rigtige idé - og den rigtige finansiering. Eller bare finansiering.

I afsnittet spiller crowdfunding er betydelig rolle. Crowdfunding nævnes som et finansieringsområde hvor der er vækst, og et alternativt finansieringsområde mange kreative virksomheder allerede kender, og er fortrolige med.

Reward baseret crowdfunding har siden starten i Danmark for cirka 9 år siden, været båret af de kreative iværksættere - som er defineret meget bredt. På booomerang.dk som på 9. år er Danmarks eneste rewards baseret platform, har de kreative iværksættere alle årene været helt afgørende - hvilket også ses i Vækstteamets rapport. I grafen herunder ser de antallet af danske projekter på 4 platform. Stort set alle projekter i periode 2009 - 2017 (seneste rapport) er med ganske få undtagelser i kategorier der, efter min bedste overbevisning, er kategorier i de kreative erhverv. Blå 'barnlig' streg stopper ved Kunst i Hjemmet, og der er ikke meget mere videre ned af den liste.

 



Rapporten lægger i sin anbefaling nummer 5 (vist øverst i dette indlæg) op til at 'Øge virksomhedernes adgang til risikovillig kapital ved at gøre det nemmere for iværksættere at koble rejst egenkapital fra crowdfunding med offentlig kapital' . Så langt, så godt.

Det meste af rapporten handler forståeligt, men også desværre, om hvordan egenkapitals crowdfunding (investerings crowdfunding) kan gøres mere tilgængeligt for de kreative virksomheder, i deres søgen efter risikovillig kapital.

Forståeligt fordi det er der behov for. Lovgivning - helt konkret selskabslovens §1 gør det stort set umuligt for andre en andre selskaber end et A/S at benytte investerings crowdfunding. Disse regler skal ændres for at det bliver til virkelighed, at denne type crowdfunding kan benytte til kapital fremskaffelse fra crowden - ved at gøre dem til investorer i selskaberne.

Desværre fordi rappport efter rapport, og de seneste 9 års statistik, netop viser at reward baseret crowdfunding er et rigtig godt sted at starte sin kapital søgen. Ikke kun fordi det virker, og giver den risikovillige kapital - men også fordi denne type af crowdfunding er en fantastisk validator for projektet/produktet, som den kreative virksomhed laver eller påtænker at gå igang med. En validering der hjælper alle partnere, hvis og når den kreative virksomhed skal bruge mere kapital og går videre til enten låne crowdfunding eller egenkapitals crowdfunding. Bedre valuation for selskabet, og der er ført bevis for at markedet gerne vil købe det pågældende produkt (prof of business and concept).

De 3 konkrete anbefalinger i anbefaling 5 lyder sådan:

 



 

Et godt forslag, som skal sikre at vejledningen sker professionelt, og at der kan udvikles modeller for match-fundingen imellem Vækstfonden og alle 3 typer af crowdfunding.

Reward baseret crowdfunding kan fint kobles med kapital fra Vækstfonden efter en model vi for nogle år siden udviklede, sammen med den hedengangen Markedsmodningsfonden. Projekter der fik en forhånds godkendelse i Markedsmodningsfonden kunne herefter gå på en reward baseret platform og rejse kapital (sælge produkterne). Var det en succes, og målet blev nået udløste det et beløb fra Markedsmodningsfonden som fonden tog stilling til efter resultatet af crowdfundingen.

Låne crowdfunding kan ligeledes kobles fint med kapital fra Vækstfonden, på den måde at enten udlåner Vækstfonden penge via de godkendte låne crowdfunding platforme - på lige fod med alle andre långivere. Eller ved at stille en lånegaranti til danske pengeinstitutter eller låne crowdfunding platformene, hvor en stor del af udlånet dækkes af garantien - hvis selskabet må lukke og ikke kan overholde sine forpligtigelser overfor banken.

Investerings crowdfunding kan, hvis reglerne gøres mere simple, fint bruges af Vækstfonden til at fortage direkte investeringer i selskaberne - som de ville gøre alligevel direkte, men bare sammen med crowden på en godkendt platform.

 



 

Godt forslag. En samlede platform for godkendte, og regulerede, låne crowdfunding platform og investerings crowdfunding platforme er et godt værktøj for alle iværksættere og virksomheder der søger kapital.

I Dansk Crowdfunding Forening régi har vi i nogle år forsøgt at få flere aktører, primært medlemmerne af Finans Danmark (bankerne), med på idéen om en platform der henviser til andre muligheder - hvis man f.eks. får et afslag i banken. Hvilket sker ret ofte for denne type virksomheder. Et arbejde vi påtog os i Dansk Crowdfunding Forening, og forhandlede med Finans Danmark. En forhandling der desværre ikke førte til noget. Man var, måtte vi forstå, bange for 'reputational risks'.

En sådan platform ville ikke kun kunne bruges ved afslag i banken, men også af alle rådgivere i Danmark herunder naturligvis Væksthusene, og vækstfabrikkerne. Alle de kommunale initiativer der etableres med iværksætter rådgivning - herunder rådgivning om kapital fremskaffelse.

 



 

Et forslag jeg naturligvis tilslutter mig. Generelt vil jeg skrive, at vi har en god lovgivning på crowdfunding området - men at der selvfølgelig er plads til forbedringer. F.eks. omkring investerings crowdfunding og selskabslovens §1. Et andet område man kunne kigge på i relation til investerings crowdfunding er investor beskyttelsesreglerne (MiFid), hvor det er pålagt de kommende investorer at tage en hensigtsmæssighedstest inden de køber ejerandele i unoterede selskaber. De danske myndigheders fortolkning af disse regler er meget 'stramme', hvilket gør at der er stort frafald på danskere der overhovedet får lov til at købe ejerandele via investerings crowdfunding. Det er det lokale finanstilsyn der sætte overlæggeren her, og i Danmark er den sat højt = meget svær test, som mange ikke består. I Finland har det lokale finanstilsyn sat overlæggeren meget lavt = mange består, og bliver investorerer i finske virksomheder.

For så vidt angår rewards baseret crowdfunding skal man ind og tydeliggøre reglerne, således at der ikke konstant opstår tvivl - primært skabt af Indsamlingsnævnet - om hvorvidt reward baseret crowdfunding er omfatter af Indsamlingsloven eller ej. Indsamlingsnævnet mener, selvfølgelig, at det er det for så vidt angår de reward, hvor der ikke er sammenhæng imellem beløbet der støttes med og rewardens værdi. De mener det 'overskydende' beløb er en donation og derefter omfatter af Indsamlingsloven. DJØF'feri siger jeg, men lad os en gang for alle få dem til at forstå at det er reguleret af Købeloven.

 

 

Jeg er super glad for Vækstteamets rapport, og mener den er meget vigtig for de kreative erhverv i Danmark. For deres fremtid, og forløsning af det fulde potentiale. Selvsagt er jeg rigtig begejstret for afsnittet omkring finansiering, og ikke mindst at Vækstteamet selv har medtaget crowdfunding i Anbefaling nummer 5. Nogen gange bliver man spurgt om sin mening/input når en sådan rapport skal laves, men helt ærlig så har hverken jeg eller Dansk Crowdfunding Forening denne gang været indover. Det ved jeg til gengæld vores partner Dansk Erhverv har, og jeg vil gerne sende en tak til dem for deres arbejde.

Tilbage står at verden ikke stopper her. Skal de kreative erhverv stråle endnu mere, så kræver det action på de anbefalinger der står i rapporten. Jeg vil derfor slutte dette indlæg med at skrive mine anbefalinger til alle - ikke kun til Vækstteamet - og måske især til vores politikere, som i sidste ende skal vedtage tingene på Borgen. Ikke mindst når der skal sendes penge med til Vækstfonden, som rapporten også lægger op til.

Derfor kommer her Michael's forslag til alle de involverede i de kreative erhvervs fremtid. Nogle af dem ligger lige i tråd med rapporten, andre ikke.

 

Forslag, i nogenlunde orden i forhold til den skrevne tekst:

• Væksthusenes viden og rådgivning tilbud udbygges eventuel ved ansættelse - eller udliciteres til eksterne konsulenter


• Vækstfonden ansætter crowdfunding ekspert, så vidensniveauet øges inhouse, og de rigtige tilbud kan udvikles


• Alle partnere i og omkring de kreative erhverv laver et tæt samarbejde med Dansk Crowdfunding Forening (vidensdeling, data opsamling, udvikling, events)


• Lav en model for hvordan rewards baseret crowdfunding kan kobles med offentlig kapital (Markedsmodningsfonden's model, se beskrivelsen oppe i teksten)


• Lav samlet platform for alternative finansieringsmuligeder, herunder alle 4 typer af crowdfunding - som hele Danmark kan bruge. Dansk Crowdfunding Forening's tilbud om at lave og drive denne står ved magt.


• Ændre Selskabsloven §1 så investerings crowdfunding kan blomstre i Danmark


• Anlæg en mildere fortolkning af Mifid reglerne, og få gjort Hensigtsmæssighedstesten nemmere.


• Få fastslået at reward baseret crowdfunding er reguleret af Købeloven, og ikke Indsamlingsloven


• Giv skattefradrag for al støtte til et reward baseret crowdfunding projekt


• Lad Vækstfondens lånegaranti gælde på låne crowdfunding platformene, direkte udlån at foretrække


• Brug midler på at fortælle de kreative erhverv, sammen med deres interesse organisationer, om mulighederne med crowdfunding. Dansk Crowdfunding Forening stiller sig til rådighed til opgaven


• .....listen opdateres løbende.....

 

Nogen gange må man gerne klappe sig selv på skulderen, og det har vi grund til efter rapporten. Lad os skrives ved om 6 mdr., og vi kan afgøre om vi klapper videre !

Tak fordi du læste med !

 

 

 

 

Skrevet af Michael Eis (@michael), 21. november, 2018