Brev fra Maria i Afrika

Vi har fået brev fra Maria, som lige nu er med Nordic Design against AIDS i Afrika. Vi bragte tidligere på ugen et interview med Maria her på bloggen, og derfor synes vi også, I skal have hendes brev, hvor hun fortæller lidt om, hvad Nordic Design against AIDS laver i Afrika.


 
"Kære alle på Booomerang!

Som Michael har skrevet, så er vi nu oppe på at have indsamlet hele 88,52% procent af vores mål, som er 10.000 kr.! Med 8 dage tilbage til at få indsamlet resten af beløbet, er der gode chancer for, at vi nok skal nå det - men spred gerne ordet til venner og bekendte!

NDA er i skrivende stund i Sydafrika. I denne uge arbejder vi med SOS børnebyerne i Cape Town, og har tilbragt dagene i townshippen Langa 10 km. uden for selve byen. SOS arbejder hovedsageligt med børn, som bor i såkaldte 'childheaded households', fordi forældrene er døde af aids. Det er også vores målgruppe - så vi er utrolig taknemmelige for, at SOS deler deres erfaring med os denne uge!

Vi håber, at vi snart kan uploade nogle billeder - hvis vi får den endelige tilladelse af SOS og de familier vi besøger, bliver det i slutningen af denne uge. I er også mere end velkomne til at følge med i vores arbejde på vores hjemmeside:
www.nordicdesignagainstaids.com."

I kan støtte Marias projekt på booomerang.dk på Nordic Design against AIDS' projektside.
Tina Thor Jørgensen (@tinathorjoergensen) Skrevet af Tina Thor Jørgensen (@tinathorjoergensen), 23. november, 2011
Partnerskaber