NIKOLAJ MØLLER
Nikolaj Møller er født i 1980 i Toronto, Canada, af danske forældre og opvokset i København, Danmark. Han er uddannet reklamefotograf fra fotograferne Graae, Armgaard og Bangsbo i København.
Nikolajs personlige projekter inkluderer blandt andet en serie af portrætter af hjemkomne danske soldater fra Irak og Afghanistan og under Copenhagen Photo Festival 2011, udstillede han to serier under samme navn ‘Black Fanta’ der begge var portrætter af de afghanske sikkerhedsstyrker taget i Helmand provinsen i Afghanistan. I 2008 blev han udtaget til forårsudstillingen på Charlottenborg Kunsthal med fire fotografier fra serien ́Human Landscape ́.
Nikolaj arbejder med portrættet som historiefortæller. På den måde skaber hans billeder et stærkt bånd til beskueren, ved at øjnene og ansigtet fortæller og lader det være op til beskueren selv at fortolke videre.