Livet med diabetes

250,00 kr. 0.10% af 250.000,00 kr.

1

crowdfunders
udløbet
DanishBoardGamesApS @danishboardgamesaps

medlem siden 13. januar, 2012

Om projektet

"Livet med diabetes" er et brætspil, som er målrettet børn fra 6-9 år.
Når man er 6-9 år kan det være svært at forstå og acceptere, at man har diabetes. Det kan også være svært at forstå, at man selv kan gøre meget for at få et "almindeligt" liv som alle ens kammerater - hvis man er opmærksom på nogle få forhold i sit eget liv.

Formålet med spillet er på en sjov og lærerig måde at oplyse børn og familier om, hvad diabetes er og hvad det betyder at leve med diabetes. Spillet giver børnene en oplevelse af, at man selv kan tage medansvar for sit helbred og de får en direkte fornemmelse af, at egne handlinger eller undladelser har konsekvenser. Spillet viser, at man sagtens kan både leve og vinde med diabetes.

Diabetesforeningen har rådgivet os så de faktiske data om diabetes indgår i spillet.

Spillet er et godt værktøj til sygeplejersker, lærere og pædagoger til at formidle hvordan det er at leve med diabetes, når man er 6-9 år. Børnene får en viden om diabetes, og denne viden er grobund for en dialog om sundhed, livsstil, motion og ikke mindst diabetes.

Vi har endvidere udarbejdet en vejledning til formidlerne.

Spillet er gennemarbejdet og afprøvet sammen med diabetes-børn og børn uden diabetes. En kommentar fra en 7-årig: "Endelig er det sjovt at have diabetes”.

Du kan læse meget mere om spillet på http://www.danishboardgames.dk/?page_id=99 og du kan maile til os på kontakt@danishboardgames.dk
Partnerskaber