Musik for indlagte børn

0,00 kr. 0.00% af 250.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Lisbeth Sagen @lisbethsagen

medlem siden 28. juni, 2016

Om projektet

Fire gange om ugen spiller jeg koncert for alvorligt syge børn og deres familier. Det har jeg gjort i syv år og i dag spiller jeg over hele landet.

Mit navn er Lisbeth Sagen. Jeg er uddannet violinist fra konservatoriet. Jeg laver dette opslag, fordi jeg har brug for en ny violin.

Min arbejdstid bruger jeg på at arrangere og spille koncerter for alvorligt syge børn og deres familier. Det startede jeg med på Rigshospitalet i 2009. I dag spiller jeg sammen med andre klassiske musikere og navne fra rytmisk musik som Ole Kibsgaard, Szhirley og Kaya Brüel. Mine målgrupper er patienter og pårørende på større børne- og voksenafdelinger over hele Danmark og min løn kommer fra en vifte af forskellige projekter (se liste nedenfor).

Koncerterne

Koncerterne giver de sygdomsramte børn og familier øget livskvalitet og velvære. Det har en gruppe studerende fra Københavns Universitet dokumenteret i et speciale.

Den levende musik skaber et rum, hvor pressede familier oplever normalitet og samhørighed samtidig med, at de føler frihed og forløsning. Det intensive sygdomsforløb og alt, hvad der følger med, bliver sat på pause, og familien får de stimulanser og oplevelser, som findes i kulturoplevelser af høj kvalitet.

Det er en udfordring at skabe et godt lydbillede, når man spiller på intensivstuer, isolationsafsnit og sygehusgange. Rammen er sat for behandling og ikke for nuancerede musikalske udtryk. Med et såkaldt ’mesterinstrument’ bliver det lettere for mig at omgå den udfordring.

Violinen

Konkret ønsker jeg at erhverve en 1800-tals violin bygget af franskmanden Pirot. Den har en enestående klang og klarhed i lyden, selv ved helt svage nuancer. Netop det er nødvendigt, når man spiller i de omgivelser og med det publikum, som jeg gør.

Violinen koster 350.000 kr., og dem har jeg ikke på hånden. Derfor dette initiativ!

Projekter

I øjeblikket arbejder jeg på fem konkrete projekter:

  • MusikBeRiget: To gange om ugen går en kollega og jeg 'musikalsk stuegang' for børn indlagt på Rigshospitalets børneafdelinger (projektmidler fra Det Obelske Familiefond)

  • MusikBeRigets Familiekoncerter: 18 årlige koncerter for sygdomsramte familier på større børneafdelinger over hele landet (projektmidler fra Oak Foundation Denmark)

  • MusikBeRigets Voksenafdeling: Én gang om ugen går en kollega og jeg 'musikalsk stuegang' for voksne Rigshospitalets intensive terapiafsnit (projektmidler fra Noj Fonden og Knud Højgaards Fond)

  • MusikBeRiget i Børne- og Ungepsykiatrien: Én gang ugentligt giver en kollega og jeg aftenkoncert for unge indlagt på Bispebjerg Hospital (projektmidler fra Knud og Dagny Gad Andresens Fond)

  • MusikBeRiget i Aalborg og Hvidovre: Her sørger jeg for at planlægge og arrangere én koncert om ugen. Det er typisk andre musikere, som leverer musikken (projektmidler fra Knud og Dagny Gad Andresens Fond)


Hvad andre siger

Mange mennesker har udtalt sig positivt om mit arbejde og de projekter, jeg spiller i. Herunder er et lille udpluk af udtalelser fra både fonde, patienter og sundhedspersonale:

”Sjældent har fonden støttet et projekt, som i den grad spreder livsglæde og det til dem, som vi allermest ønsker, skal have det – nemlig vores børn.” Knud og Dagny Gad Andresens Fond

”[Vi har] støttet Lisbeths Sagens arbejde med musik på Riget siden 2011, fordi vi mener hendes arbejde er vigtigt, og fordi vi tror på, at musikken kan hjælpe de indlagte børn og deres forældre med at overkomme de mange udfordringer de møder under lange indlæggelsesperioder.” Søren Bojer, direktør, Det Obelske Familiefond

”Den største og mest betydningsfulde erkendelse, der står tilbage er at måske netop i det øjeblik, i fælles skabet med andre – at fandt Esther lidt fred og glæde midt i en svær tid. Glemte smerterne og alt det ubehagelige. Måske netop den dag fandt og forstod hun musikken, måske kan hun senere i livet bruge og nyde musikken. Et kendskab og venskab til musikken, vil kunne berige andre og min datters liv i fremtiden.” Karen Heidelbach, mor og stifter af Organdonation – Ja tak

”Det er endnu mere følelsesmæssigt, når man ligger sådan et sted. Det er også dejligt, at der kommer noget, der er lidt glædeligt på en eller måde; men det er også sundt at få det andet ud, de andre følelser selvom at man bliver øm i hele kroppen og man får ondt i maven af at græde - det gjorde jeg.” Patient

”Vi har oplevet nogle mænd der er blevet meget berørt af musikken og som har haft svært ved at åbne sig ellers. Og det har været det musikken har gjort. Så har de knebet en tåre og så har man kunne tale med dem om noget der ellers ikke var åbnet op for.” Sundhedspersonale

”Det gøre bare noget helt, helt særligt når man hører musikken her, så bliver alt fornuft og alt rationalitet glemt i et øjeblik, så lever man bare i det øjeblik.” Sundhedspersonale

”Lisbeth fortalte, lavmælt og personligt, om musikken, om børnene og de positive og de voldsomme oplevelser på Riget på en måde så hele salen, med godt 100 tilhørere, sad tilbage med blanke øjne og et ændret sind. Det vil være forkert at kalde det stor fortælle kunst, eller en stor oplevelse, for begge udsagn reducerer oplevelsen til noget overfladisk. Det var derimod en dyb og personlig introduktion til et arbejde med sårbare mennesker i eksistentielle kriser. Fortalt på en måde så det sidder i kroppen længe efter.” Søren Bojer, direktør, Det Obelske Familiefond

”Det var svært at holde tårerne tilbage, når Lisbeth på sin helt nøgterne og udramatiske måde forklarede hvilken stor forskel musikken kan gøre i de her meget følsomme situationer, hvor forældre står overfor at miste et barn.  En oplevelse der vil være hos mig for altid.” Ane Cortzen, kulturchef, Kähler Restauranter

 

Mit arbejde omtales fra tid til anden i medierne – for eksempel:

 

 
Partnerskaber